Ted Bundy (2002)

PhilmDK-anmeldte Ted Bundy-dokumentarer og spillefilm:

Ted Bundy (2002)

Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes (2019)

Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile (2019)

Ted Bundy: Falling for a Killer (2020)

No Man of God (2021)

På trods af sin pletvis ubehjælpsomme tilgang til betændt historisk seriemorderstof udgør Matthew Brights film, der slet og ret lyder seriemorderens navn "Ted Bundy", faktisk reelle og relativt troværdige blikke på "tilblivelsen" af et monster.

Uskyldsren svigermordrøm?

Filmen følger den tilsyneladende uskyldsrene svigermors drøm, som han flirter med alverdens unge kvinder, hvor han end kan komme afsted med det. Og han har charmen i orden. Dén er der rigtig mange, der falder for, og dét skal blive fatalt for de fleste af dem.

Alt andet end tilforladelig

For Ted Bundy (Michael Reilly Burke) er alt andet end tilforladelig, og han gør det snart til sit varemærke at efterlade blodspor efter døde kvinder gennem flere stater i USA. Samtidig lever han det alibimæssigt perfekte dobbeltliv: I sin "fritid" er han nemlig sammen med kæresten og delebarnet.

Ikke teknisk ambitiøs

"Ted Bundy" er ikke teknisk ambitiøs på nogen måde og emmer som oftest af det billige og uopfindsomme, komplet med en grimt klingende elektromusikunderlægning – men omvendt skal der lyde roser for at gå i flæsket på uhyggen med en direkte tilgang til stoffet, der ikke tåler at blive aet med hårene. For så ryger troværdigheden prompte.

Med krum hals

Michael Reilly Burke går til den svære opgave med krum hals og lykkes pænt, men ikke prangende i sit portræt af en af alle tiders mest sagnomspundne og bestilalske seriemordere. En scene, hvor Bundy højlydt bedækker en dulle midt i et fængsels besøgssal med talrige andre omkring sig, tager førstepræmien som alletiders måske mest himmelråbende tåbelige.