The Eclipse (2022)

To naturfænomener og en dagbog danner udgangspunkt for denne personlige dokumentarfilm om, hvordan Serbiens borgere forholder sig til en fortid præget af borgerkrig og misbrug.

Sindbilleder på historien

Med udgangspunkt i sin familie, egne minder og farens notater fra vandreture i naturskønne omgivelser, udforsker filmskaberen Nataša Urban, hvordan fortiden sætter sit præg på nutiden. På den måde bliver to totale solformørkelser – den ene i 1961, den anden i 1999 – sindbilleder på, hvordan befolkningen i det tidligere Jugoslavien forholder sig til deres dystre historie.

Yderst grundigt til værks

Serbisk-norske Nataša Urban går yderst grundigt til værks i det meget omfattende portræt af et nutidigt Serbien formet af fortiden. Bedst lykkes det, når der opnås en identifikation med den historiske kontekst gennem bredere funderet arkivmateriale og smukke, stille optagelser af natur og nærmiljø.

Overdrevent indadskuende

Mindre vellykket, når der kredses om det alt for ”familiært-poetiske” og overdrevent indadskuende, hvilket desværre er tilfældet gennem langt størstedelen af de knap to timers spilletid. Alenlange, nærmest messende snakkesekvenser i både interviews og voice-over stjæler i vid udstrækning billedet. ”The Eclipse” vand DOX:AWARD på festivalen i København.