La scuola cattolica (2021)

Med sit sprøde tidsbillede af midt-halvfjerdsernes Italien byder "La scuola cattolica" op til dans med lige dele katolsk hysteri, ungdoms-dekadence og forskruede teenage-hjerner. Og det er vel at mærke taget ud af virkeligheden – i 1975 fandt den såkaldte Circeo-massakre sted. Den, som afstedkom drabet på en teenagekvinde og den livslange traumatisering af hendes veninde.

Tanker om kvindegymnastik

Teenagedrengene på en stramt styret katolsk skole – kun for unge mænd – er meget lidt interesseret i tro og messer og langt mere i (tanker om) kvindegymnastik. Den har vi hørt før, men i denne sammenhæng skal det vise sig, at kvindegymnastikken absolut ikke er af nogen naturlig karakter,

Kører af sporet

Tre af drengene kører nemlig fuldstændig af sporet. Måske er det en følge af den strenge opdragelse, måske er det bare syge hjerner. Men i hvert fald inviterer de to unge kvinder på hyggeophold ved havet. Et ophold, der meget hurtigt udvikler sig i bestialsk retning.

Opleves som ubalanceret

Stefano Mordinis (gen)fortælling svinger meget i stemning og opleves ofte som ubalanceret, uafklaret og uden rød tråd. Langt det meste af handlingen beskæftiger sig med hverdagen på ohg udenfor kostskolen, uden reelt at give den tiltrængte forklaring på, hvad der fører til drengenes ugerning. Selvom det er helt tydeligt, at filmen forsøger.

Springer ud som krimi

Vi skal reelt helt frem til det døende kvarter, før handlingen springer ud som krimi – selvom udåden er blevet indkredset løbende ad forskellige narrative greb. Det opleves som endnu en brik i det ulagte puslespil, men stemningen i slutningen er alligevel så kompakt og ækel, at filmen i nogen grad giver stof til eftertanke.