They Were Expendable (1945)

    En kommandør i marinen søsætter en særlig effektiv båd i kampen mod japanerne under 2. verdenskrig.


    KRIGEN TIL VANDS

    Film om angrebet på Pearl Harbor:

    They Were Expendable (1945)

    From Here to Eternity (1953)

    Tora! Tora! Tora! (1970)

    The Final Countdown (1980)

    December (1991)

    Pearl Harbor (2001)

     

    John Fords veltimede krigssekvenser til "They Were Expendable" blev filmet i de døende dage af 2. verdenskrig, og filmen var således højaktuel ved premieren i 1945. Måske netop af denne grund – at folk var mættede af krig – blev filmen ikke umiddelbart nogen kioskbasker.

     

    Afdæmpet krigstone

    Selvom krigstonen er afdæmpet, og dramatikken uden egentlig højglans, bærer krigsportrættet stadig præg af både U.S. Marine-forherligelse og en god portion soldaterglorificering. Det kommer allermest til udtryk i de alenlange (og periodisk tørre) sekvenser, hvor der tales endeløst soldaterindforstået og patriotisk.

     

    Liv og energi i perfekt timing

    Filmens store styrke ligger omvendt i de desværre relativt få kampscener til havs. Her er der liv og energi i den teknisk perfekt timede action, hvilket er smittende og medrivende. Særligt i starten er der smæk for skillingen i Joseph H. Augusts sort/hvide locationfotografering.

     

    Uden ret meget indlevelse

    En del af (soldater-)typegalleriet synes noget kantet og spilles uden ret meget indlevelse. Oceaner af forudsigende og forklarende underlægningsmusik sørger for, at der ikke er meget overladt til fantasien.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1945, USA, Krig, Krigsdrama, Drama, Skibe på film, Historie, 135 min.

    Dansk titel: Operation Helvede
    Instr: John Ford Prod: John Ford Manus: Frank Wead, Norman Corwin, George Froeschel, Jan Lustig Baseret på: bog af William L. White Foto: Joseph H. August Klip: Douglass Biggs, Frank E. Hull Mus: Herbert Stothart
    Priser
    • AAN - Bedste lyd
    • AAN - Bedste visuelle effekter