Nico, 1988 (2017)
En tysk sangerinde er svært afhængig af stoffer, men forsøger stadig at få (koncert)tilværelsen til at hænge sammen.
SKÆVE TONER
Danske Trine Dyrholm præsterer flot i sin første hovedrolle i en international spillefilm. Hun er den tyske sangerinde med kunstnernavnet Nico. Hun er svært afhængig af stoffer, men forsøger stadig at få (koncert)tilværelsen til at hænge sammen. Samtidig hænger hendes mentalt labile og voksne søn i en tynd tråd.
Enkel og stringent
"Nico, 1988" er kompakt, enkel og stringent i sin fortællestil. Her er ikke meget unødvendig fyld, bl.a. betagende lidt original underlægningsmusik. Men ulempen i stilen er til gengæld, at det kan være svært at nå helt under huden på Nico: Hendes skæbne får vi mere i "brudstykker".
En version af Nico
De otte sange, som Trine selv synger i filmen, er bevidst grimt sunget for at tilnærme sig Nicos stil. Men samtidig var instruktøren Susanna Nicchiarelli og Trine helt fra begyndelsen klar over, at de ikke kunne skabe en 1:1-Nico, men en version af hende. Og det er lykkedes rigtig pænt. Som Nicos (hemmelige) bejler finder vi John Gordon Sinclair i filmens bedste og mest balancerede birolle.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2017, Italien, Drama, Biografi, Musik, 93 min.
Dansk titel: Nico, 1988
Instr:
Susanna Nicchiarelli
Prod:
Valérie Bournonville, Marta Donzelli, Gregorio Paonessa, Joseph Rouschop
Manus:
Susanna Nicchiarelli
Foto:
Crystel Fournier
Klip:
Stefano Cravero
Mus:
Gatto Ciliegia Contro il Grande Freddo
Medvirkende
- Trine Dyrholm (Christa Päffgen / Nico)
- John Gordon Sinclair (Richard)
- Anamaria Marinca (Sylvia)
- Karina Fernandez (Laura)
- John Dobrynine (Mr. Daniels)
- Matt Patresi (Radio Interviewer)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
