Casualties of War (1989)

Her gør Sean Penns konstant skrå-tyggende Meserve virkelig i nælderne, da han tilsidesætter al sund fornuft som leder af sin lille deling unge soldater i Vietnamkrigens rædsler. For selvom ingen kan høre nogen skrige i kamp, er det alligevel noget høm at kidnappe en lokal kvinde med det ene formål at udnytte hende som voldtægtsobjekt.

Hvorfor modsætter han sig voldtægt?

Som den eneste, der modsætter sig voldtægt, er Michael J. Fox' Eriksson. Det skal han høre meget for – bl.a. beskyldes han af Meserve for at være bøsse (Meserve stopper riffelmundingen ind i sin mund og vrænger ordet homosexual ud blandt gutterne, der griner fjoget.)

En god dreng...

Men hvad Eriksson i hvert fald er, er slet og ret en god dreng. Han ser fra start, at udnyttelsen af kvinden er langt ude, og på bagkant af kampene i bushen kan det endda være, at han gerne ser retfærdighed ske fyldest...

Storladent brovtende

Som dokument på Vietnamkrigen er Brian De Palmas storladent brovtende film faktisk relativt troværdig. Her er der smæk for skillingen og kompromisløshed i mødet med både afrevne lemmer og fægtning med guns og blankvåben. For Meserve og hans gutter – de af dem, der er medløbere – vil bare have "skævøjerne" ned med nakken.

Tanden for selvudstillende

Men denne stil bliver også lige tanden for selvudstillende, og stereotypiseringen af de snotdumme soldaterdrenge (med Sean Penns skrågnaskende alfahan-arketype i centrum) bliver periodisk ufrivilligt komisk.

Ærkelækkert

Fejende flot fotograferet med en ærkelækker inddragelse af de eksotiske kulisser (filmet i Thailand). Ennio Morricones Golden Globe-nominerede musikunderlægning hører ingenlunde til blandt hans bedste, og tonerne undergraver mere end noget andet begivenhederne.