White Water Summer (1987)

Above average-teenagedrama i de vilde bjerge: "White Water Summer" er godt nok noget vaklende og periodisk udvandet, men grundsubstansen og temaet holder egentlig fint helt i mål.

Farerne må forceres

Sean Astins teenager Alan er den generte storbytype, der noget mod sin vilje pludselig skal deltage i en dreng-bliver-til-mand-skov-og-bjergtur med tre jævnaldrende drenge og den lidt ældre ledertype, Kevin Bacons Vic. Ude i vildmarken er der ingen kære mor, og farerne skal bare forceres. Er der noget, Alan ikke tør som den sarte i gruppen, bliver han bare ladt tilbage og må klare sig selv videre.

Halsbrækkende bjergbestigning

Det er Vics filosofi, og det kan næsten kun ende galt hen ad vejen. Det forekommer noget usandsynligt, at Vic sådan ud af det blå, og uden at drengene har nogen forudgående træning, kaster alle ud i halsbrækkende bjergbestigning. Men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.

Evindeligt bragende

Med sine lækre, bjergtagende kulisser og et ret habilt spil (særligt Sean Astin præsterer blændende) sørger "White Water Summer" for ferm underholdning, der tilmed stikker lidt dybere. Man kunne dog have ønsket sig langt mere grundighed i de ret så komplekse temaer – og så er de nærved evindeligt bragende pop- og rocksange en killer af en anden verden. Det er meget sjældent, at naturens egne lyde får lov til at bane vejen.