Det gyldne Horn (1923)

Baseret på en middelalderligt funderet folkevise gengiver "Det gyldne Horn" et kostumemæssigt elegant og erotisk ladet trekantsdrama, der reelt er tidløst. Og i dag lyder frasen: "Jeg kan forføre dig blot ved at blæse i mit gyldne horn" unægtelig tilmed lidt kinky.

Blød i knæene

Vennerne Peder og Oluf er naboer og mødes jævnligt til en tår øl og et spil skak. I smug kaster Oluf lange blikke efter sin vens kone Mette, der tydeligvis bliver blød i knæene.

Toner gennem natten

Men Oluf behøver ikke lede efter en kone, siger han til Peder, der stikker til hans status som ungkarl. Nej, han behøver bare at blæse i sit gyldne horn for at lokke kvinderne til. Selv Mette vil ikke kunne modstå tonerne! Selvsamme aften lyder hornets toner gennem natten. Men har de virkelig dén magt, Oluf påstår?

Erotisk ladet

Den blot 17 minutter lange spille-stumfilm er både uvarieret og en kende teatralsk i sin stort set one location-dramatik. Men der er alligevel noget forjættende over det betændt erotisk ladede – et tema, som filmens instruktør Gunnar Robert Hansen udnytter flot.

I antydningens kunst

Og det er selvsagt i antydningens kunst: Mere eller mindre slet skjulte blikke, der i dén grad byder op til sengegymnastik, når de tunge og sirlige kostumer  – hypotetisk – vel at mærke er krænget af.

Natligt lokkende

En fin udnyttelse af lys og skygge, ikke mindst i den natligt lokkende hornblæsning, og en troværdig indlevelse fra de tre spillere i trekantsdramaets uforudsigelighed, former en ret så intens lille film centreret om universelle følelser, der potentielt kan ødelægge alt.