Thorvaldsen (1949)

Carl Th. Dreyer var det oplagte valg, da Dansk Kulturfilm sidst i 1940'erne ønskede at sætte gang i en hyldest-kortfilmsdokumentar om Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Her havde man det sikre kort udi kunsten at æstetisere det æstetiske: Lige hvad man skulle bruge hér.

Omhyggelig- og kompromisløshed

Dreyer går til opgaven med vanlig omhyggelig- og kompromisløshed. Ved at sætte en række af Thorvaldsens mest kendte værker på "drejeskammel", kan de blive fotograferet hele vejen rundt – og samtidig sættes den "udhuggede granit" i bevægelse.

Som at gå på museum

Det er der kommet en lille serie flotte, men også tørt glansløse portrætter af portrætterne ud af. I den ti minutter lange dokumentar er der intet ønske om at brede perspektivet ud; således er "Thorvaldsen" som at gå på museum – blot er lyssætningen her mere gennemarbejdet.

Værker i fokus

Filmen viser en række af Thorvaldsens berømte værker: Thorvaldsens egen portrætstatue og statuerne Håbet, Hebe, Amor og Psyche, Venus med æblet, Merkur, Achilles og Penthesilea, samt reliefferne: Gratierne lyttende til Amors sang, Amor og Hymen, Amor klager for Venus over stikket af en bi, Hylas røves af flodnymferne, Natten, Dagen, Caritas, Priamus bønfalder Achilles om Hectors lig. Derudover vises udsmykning af Vor Frue Kirke i København, såvel relieffet på gavlfeltet, Johannes Døberen prædiker, som Kristus og De tolv Apostle i selve kirkerummet.