Tata mută munții (2021)

Præmissen er stærk, omgivelserne bjergtagende i ordets egentlige betydning. Den rumænske Netflix-film "Tata mută munții", der på dansk betyder "faren, der flytter bjerge", tager os med højt op i bjergene i et drama, der tager både psykisk og fysisk jord (sne) med.

Risikofyldt eftersøgning

Da den pensionerede efterretningsofficer Mircea erfarer, at hans søn er begravet i en lavine langt oppe i de rumænske bjerge, sætter han sin egen risikofyldte eftersøgning i gang. Selv er 58-årige Mircea tæt på at blive far igen med en ny kvinde, men han kan selvsagt ikke bare sidde på sine hænder, mens sønnen ligger hjælpeløs et sted deroppe, og det officielle redningshold har indstillet eftersøgningen.

Ikke prangende spil

På redningsbasen er også Mirceas ekskone (sønnens mor), og i den betændte eftersøgning flettes således også gammel nag og nid (ekskone//ny, smuk kone) etc. Alle disse intriger og klichéer klæder filmen dårligt, ligesom skuespillet langt fra er prangende (sine steder decideret "oplæsende".)

I skarp kontrast

I meget skarp kontrast til de smukke optagelser i bjergene finder man de kiksede studieoptagelser, der nærmest runger af billigt tømrerarbejde. Men disse scener udgør heldigvis kun en brøkdel - i fokus er naturens vildskab i sol, sne og tåge. Allerstærkest står disse stemninger, når filmen i perioder bevarer roen og skildrer dramaet på naturens præmisser. Desværre er langt det meste af handlingen underkastet musik-patos.