The Invisible Man (2020)

    En ung kvinde flygter fra sin psykopatiske kæreste. Men selvom han nu begår selvmord, er det som om, han ånder hende i nakken.


    FEDE TAKTER FORPURRES

    Som et moderne, tematisk beslægtet ekko af 90'er-thrilleren Sleeping with the Enemy (1991) præsenteres her en saftig, spændende, men desværre også tiltagende vulgært-ekstrem thriller.

     

    Bag tyverisikrede mure

    I filmens smukke anslag lykkes det Elisabeth Moss' unge Cecilia at flygte fra sin (skal det vise sig) psykopatiske kæreste, Adrian. Han har ellers sørget for at barrikadere hende bag tyverisikrede mure i luksusvillaen ved San Franciscos kyst.

     

    Selvmord, eller...?

    Efter et stykke tid erfarer Cecilia til sin store lettelse, at Adrian har begået selvmord. Men det er alligevel som om, han ånder hende i nakken. Kan det virkelige tænkes, at Adrian stadig er i live og er i stand til at komme helt tæt på Cecilia... som usynlig?

     

    Slet og ret magisk

    Den første time af "The Invisible Man" er slet og ret magisk. Her mestrer instruktør og manusforfatter Leigh Whannell at sætte sin mystiske og krybende uhyggelige historie i scene med stor overbevisning.

     

    Det mærkeliges æstetik

    Udnyttelsen af lyde, locations og et fænomenalt arbejde med lys og skygge former en æggende hvad-venter-om-næste-hjørne-gåsehud. Her fungerer det mærkeliges æstetik altså endnu - før filmen kammer over.

     

    Ikke kønt

    Det gør den ca. halvvejs, og det er ikke kønt. Noget af mystikken og en universel udløsnings-drift opretholder spændingen, men fortællestilen bliver nu ekstrem og vulgær, og musikken følger trop og når grotesk styrende højder.

     

    Ærgerlig udvikling

    Elisabeth Moss præsterer pænt, men får ikke ret meget modspil fra et håndtamt birollegalleri. Ærgerligt er det, at "The Invisible Man" ikke holder sig på måtten og fører sine fantastiske åbningsstemninger til dørs.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2020, USA, Gyser, Thriller, Mystik, Science Fiction, 124 min.

    Dansk titel: The Invisible Man
    Instr: Leigh Whannell Prod: Jason Blum, Kylie Du Fresne Manus: Leigh Whannell Foto: Stefan Duscio Klip: Andy Canny Mus: Benjamin Wallfisch
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation