Free Solo (2018)

Jimmy Chin, der også gav os den knæskælvende bjergbestigerdokumentar Meru (2015) koinstruerer her endnu et epos udi kunsten at komme til tops, på bekostning af enhver form for sund fornuft.

En (livs)farlig drøm

Denne gang er det friklatreren Alex Honnold, der er i fokus. Han har en drøm: At blive den første, der – uden hjælpemidler af nogen art – bestiger den 910 meter høje monolit El Capitan i nationalparken Yosemite i Californien, USA.

Tilsidesættelse af fornuften

Det kræver forberedelse, (over)mod, sved og tilsidesættelse af fornuften. Intet kan holde Alex tilbage, end ikke hans frisk-fundne kæreste, der ellers grædende og hulkende proklamerer sin manglende forståelse for den mere end 100 % farlige livsdrøm.

Filmet fra alle sider

Vi følger Alex i månederne, ugerne og dagene op til vovegerningen – og det hele er lige ved at gå fløjten, fordi Alex har svært ved at koncentrere sig, når han bliver filmet fra alle sider. Vi må således vente halvanden time, før den reelle klatring sættes i gang.

For meget sniksnak

Indtil da har dokumentaren beskæftiget sig alt for meget med sniksnak og tilsvarende alt for lidt med nervepirrende klatringer. Som friklatrerbiografisk materiale havde der været håbet på langt mere af den ægte vare.

Svedige håndflader

For det er æggende og giver mærkbart svedige håndflader, når "Free Solo" vinkler Alex' klatringer mod den evige afgrund mange, mange hundrede meter nede! Dokumentaren er i vid udstrækning underkastet Marco Beltramis svulstige underlægningsmusik, og det tager absolut yderligere en (bjerg)top af autenticiteten.