Lamunan oi! (2019)

    Dokumentarisk indblik i en smal subkultur af indonesiske punkere med rod i urfolkenes samfund.


    SÆRPRÆGET LIVSSTIL

    Et ganske enestående indblik i en smal subkultur af indonesiske punkere med rod i urfolkenes samfund: Hér som i Indonesien generelt regnes tatoverede mennesker pr. definition som kriminelle, og de unge teenagere, som filmen følger, lever udstødte af samfundet og deres egne familier.

     

    Særpræget livsstil

    Dokumentaren er en meget speciel - og ind imellem frygtelig støjende - oplevelse (heavy metal, se senere – samt generelt lidt for meget underlægning), men den tager sig også tid til at komme under huden (=ikke kun ment som en tatoverings-metafor) på de unge og deres livsstil, der ligner ingen andres.

     

    Fine indlik i Indonesien

    Samtidig får vi fine indblik i Indonesien, ofte set fra slumsiden, og musikken spiller en rolle, da mange af de unge spiller i heavy metal-orkester. På mange måder en hybrid-dokumentar, der både rummer indslag af (urfolkets) jungle og omtalte slumliv.

     

    Grobund på magisk realisme

    Efterhånden som instruktør Hendrickx har ladet sine kameraer rulle et stykke tid, slapper de unge mere af, og der er grobund for magisk realistiske scener. Nogle interview-scener kan synes alenlange. Oplagt som debat-oplægsindspark i et tema om Indonesien i dag.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2019, Belgien, Dokumentar, Teenagere, 75 min.

    Dansk titel: A Punk Daydream
    Instr: Jimmy Hendrickx Prod: Kristian Van der Heyden Manus: Jimmy Hendrickx, Kristian Van der Heyden Foto: Jimmy Hendrickx Klip: Jimmy Hendrickx, Febe Simoens, David Verdurme
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation