Jonathan Agassi Saved My Life (2018)

    En i barndommen forsømt dreng/ung mand/mand vælger som voksen hardcoreporno som sin levevej.


    DEN OUTREREDE LIDERLIGHEDS SKYGGESIDER

    Ærligt og (indimellem) hudløst portræt af en verden af ren overflade: Den israelske homopornostjerne Jonathan Agassi følges over otte år af dokumentaristen Tomer Heymann.

     

    Den outrerede liderligheds skyggesider

    Vi får et relativt fint indblik i den outrerede liderligheds skyggesider – og i, hvordan en (i barndommen) forsømt dreng/ung mand/mand vælger hardcoreporno som sin levevej – ren guf for en psykolog!

     

    Dokument på bøsseliv

    Som dokument på (en særlig gren af) bøsseliv er dokumentaren på det mere ekstremes præmisser og er et stærkt eksempel på, at bøsseidentitet kan gradueres: Agassi har tabt forbindelsen til sine følelser og lever efterhånden på en identitet af ren overflade og bøssestereotypi.

     

    Ufiltreret tilgang

    Ikke desto mindre vinder dokumentaren på sin intime og (seksuelt) ufiltrerede tilgang. Primært dog billeder af vores hovedperson og hans venner i ”intimtrusser”, læderremme og andre ”kinky” beklædningsgenstande, men også tissemænd in action. Fortalt med evigt søgende/rodet håndholdt kamera, i (endeløse) interviewsituationer og med alt for meget stemningsmusik.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2018, Israel, Dokumentar, Biografi, Homoseksuelt tema, 106 min.

    Dansk titel: Jonathan Agassi Saved My Life
    Instr: Tomer Heymann Prod: Barak Heymann, Tomer Heymann Manus: Tomer Heymann Foto: Tomer Heymann, Addie Reiss Klip: Alex Khosid, Tal Rabiner Mus: Matan Daskal, Anna Lann, Alberto Shwartz
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation