Carlo & Ester (1994)

    To ældre mennesker mødes og indleder et kærlighedsforhold - til stor fortrydelse for deres forargede børn.


    FY, FY, SKAMME!

    + PLUS: rørende situationer | pænt hovedrollespil
    -MINUS: komisk overdrevet | ikke i balance

     

    Blandt skuespilleren Helle Ryslinges relativt få film som instruktør finder vi denne "provokerende" sag om gammel kærlighed: To 70+'ere mødes og indleder et hedt kærlighedsforhold - til stor forargelse for deres børn.

     

    Fy, fy, skamme!

    Sådan noget kan man bare ikke i dén høje alder! Særligt ikke når den ene part, åndsfriske Carlo, har en kone med Alzheimers på plejehjemmet (hvor han i øvrigt selv bor.) Men alt dette skider Carlo og hans 80-årige kæreste Ester et stykke. Inden længe kissemisser de og kører lange ture gennem sommerlandet på Carlos antikke motorcykel.

     

    Rørende scener

    "Carlo & Ester" rummer så afgjort rørende scener af stor intimitet og livskraft, når de gamle mødes i omfavnelse. Men Helle Ryslinge forfalder samtidig til alt for meget forudsigelig komik omkring de forargede familiemedlemmer og tilsvarende gamle venner og veninder, og det er rigtig ærgerligt.

     

    En anelse manieret

    Filmoplevelsen bliver således ubalanceret - ja, en anelse manieret. Det mærker man i skuespillet, replikkerne og situationerne, der aldrig stikker ret dybt, men i stedet synes at ville den lette underholdning mere end noget andet.

     

    Ikke under huden

    Aksel Rasmussen og Gerda Gilboe har af samme årsag ikke rigtig mulighed for at komme ind under huden på deres respektive hovedrollefigurer, men ind imellem lykkes det alligevel næsten. Mest jordbundet er Aksel Rasmussens Carlo.

     

    90'er-upbeat-underlægning

    Birgitte Federspiel er rigtig fin i birollen som Carlos Alzheimers-ramte kone Viola. En 90'er-typisk upbeat-underlægning af Anders Koppel gør ikke filmen nogen troværdigheds-tjeneste.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021