Rainfox (1984)

Esben Høilund Carlsen var én blandt temmelig få danske filminstruktører, der prøvede kræfter med krimigenren allerede i 1970'erne, og debutfilmen Nitten røde roser (1974) var både habil og (periodisk) spændende.

Ikke meget habilitet

Men i den anden ende af Carlsens ikke så omfangsrige instruktørkarriere finder vi hestethrilleren "Rainfox", og hér skal der graves dybt for at finde ret meget habilitet, selvom fortællestilen og fotograferingen er både ambitiøs og udtalt anderledes.

Der er noget, der stinker

Den svenske galophestetræner Johan Ericson (Keve Hjelm) får snart nok at se til blandt sine flotte heste i Klampenborg. For der er noget, der stinker! Faktisk er der mistanke om både doping og aftalt spil hestene (og bagmændene) imellem, og da først Ericson selv begynder at grave lidt i dén affære, får han ørerne livsfarligt i maskinen.

En udvidet flirt

Imens har han en udvidet flirt med Anette Swan (Solbjørg Højfeldt), der også har begge ben plantet i hesteverdenen, og han har en tro støtte i hestepasseren Claude (Leif Sylvester Petersen). Spørgsmålet er, om Ericson kan stå på mål, når kriminalpolitiet kommer på sagen...

Jammerlig første halvdel

"Rainfox" er helt jammerlig i den første halvdel, men vinder så en anelse terræn. Det sker i takt med, at der kommer bare lidt mere kød – og tiltrængt sammenhæng – på/i historien. Så bliver det også nemmere at nyde de sprøde valg af locations, bl.a. en udvidet klatretur i Bakkens rutsjebanetræskelet – i bedste Hitchcock-stil.

En mærkelig film

Göran Nilssons meget udtryksfulde og samtidig simple fotografering er i en liga langt over filmens manuskript – en ubalance, der kan leves med, når nu der gerne skulle kunne vrides bare en anelse ud af denne mærkelige film. Skuespillet er egentlig godkendt, men rollerne stift skrevet. Musikanvendelsen er ikke voldsom.