Drengen der forsvandt (1984)

Denne alt for ukendte danske børnefilm er instruktør Ebbe Nyvolds eneste spillefilmsepos. "Drengen der forsvandt" er måske nok i sin præmis en smule kejtet, men den tålmodige tilskuer vil omvendt kunne lade sig forføre af en dejligt poetisk tilgang til 13-årige Jonas' møde med næsten-voksenlivet.

Cykler ud i sommerlandet

Jonas er så træt af, at forælderene altid skændes. Så en dag stikker han af hjemmefra – ganske enkelt. Han finder en gammel faldefærdig ladebygning som sin base, og herfra cykler han ud i sommerlandet og møder sin første kærlighed Lena – og den deprimerede, men elskelige ekspilot Tom. Men efterhånden begynder Jonas at indse, at det nok ikke er helt smart at være dén forsvundne dreng, som er en af hovedoverskifterne i nyhederne. Måske kan hans tilbagevenden til kernefamilien betyde en ny begyndelse?

Meget flot personinstruktion

Ebbe Nyvold lykkes meget flot i sin personinstruktion, hvor både børn og voksne (særligt Ole Ernst) præsterer blændende og på et stort og troværdigt følelsesregister. Mads M. Nielsen er et fund i rollen som Jonas, ligesom Mille Reingaard er smukt afdæmpet som kærestepotentialet Lena.

Fænomenalt lydarbejde

Allerfinest poesi opstår i filmen ud af et slet og ret fænomenalt lydarbejde: Særligt naturens egne lyde, herunder vinden i træerne og fuglesangen i sommerskoven er en stemningsformidler, det smelter hjerter og sætter livet i perspektiv. Læg hertil Jan Weinckes følte naturfotografering, der virkelig indrammer den danske sommer smukt. "Drengen der forsvandt" har bestemt kejtede slagsider, men de overskygges positivt og markant af Nyvolds fine til- og fravalg. Kenneth Knudsens typiske 80'er-underlægning er meget fint doseret filmen igennem.