Limbo (2010)

    En lille norsk familie rejser til Trinidad, hvor farmand har fået job. Men i de eksotiske omgivelser slår tilværelsen snart sprækker.


    SYDLIG NEDTUR

    Her er der tale om idyl på meget lånt tid - da norske Sonia sammen med sine to børn rejser til Trinidad for at bo sammen med sin udstationerede mand.

    Overfladen under overfladen
    I det fremmede land er alting spændende og anderledes, og det kan umiddelbart virke tillokkende og befordrende. Men lige under overfladen lurer netop overfladen: bedrag, sidespring og alkoholisme. Snart er Sonia fanget i et land langt hjemmefra, tynget af tvivl og frustration.

    Tomrum & tvivl
    "Limbo" lykkes meget flot i sin skildring af tomrum og tvivl. Fortællestilen er jordbunden med fokus på det menneskelige drama og med flot inddragelse af det fremmedartede samfund.

    Antydningens kunst
    Filmen former sig som et højspændt drama, som de fleste kan identificere sig med, men højspændingen bliver aldrig dominerende: antydningens kunst er det bevidste valg og filmens meget flotte fremdrift.

    Følt skuespil
    Maria Sødahls fine iscenesættelse former også en stribe følte skuespillerpræstationer: bedst er spillet i det betændte forhold mellem Line Verndal og Henrik Rafaelsen, men også australske Bryan Brown er værd at fremhæve, ligesom det norske pars børn spiller naturligt.

    Afrundede kanter
    Svenske Lena Endre er ikke helt så afrundet, men generelt er filmoplevelsen præget af rundede kanter: delikat, enkel, tankevækkende og uden overdrevne virkemidler på hverken lyd- eller billedsiden.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2010, Norge, Danmark, Sverige, Trinidad og Tobago, Drama, Romantik, Børn på film, 105 min.

    Dansk titel: Limbo
    Instr: Maria Sødahl Prod: Petter J. Borgli, Gudny Hummelvoll Manus: Maria Sødahl Foto: Manuel Alberto Claro Klip: Jens Christian Fodstad Mus: Johan Söderqvist
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation