Flight of the Intruder (1991)

    En hævntørstig pilot planlægger sammen med en frisk kollega under Vietnamkrigen et angreb på Hanoi bag ryggen på cheferne.


    TØR BUDDY-AFFÆRE

    + PLUS: teknik | luftscener
    -MINUS: militær-forherligende | klichémættet | forudsigelig

     

    En rigtig rygklappende / militær-forherligende / patriotisk, såkaldt buddy-film, hvor USA rigtig viser, hvad de kan med deres dyre isenkram. Vi befinder os midt under Vietnamkrigen, og Lr. Grafton er en af gruppens sejeste piloter. Der er ikke dén flak eller dét fjendtlige missil, han ikke kan undvige.

     

    Hævn, der tager jord med

    Desværre går flere af hans buddies tabt på hans vagt, og det har Grafton det ærlig talt skidt med. Så da den djærve og lidt anderledes Lt. Cole kommer med på holdet, planlægger de to sammen - bag ryggen på cheferne - at angribe Hanoi som et hævntogt, der tager jord (og lig) med.

     

    Flot og dyrt produceret

    "Flight of the Intruder" er flot og dyrt produceret ($30 mio.), og mange af luftscenerne er fabelagtigt flot fotograferet. Men desværre er filmoplevelsen først og fremmest præget af rod og manglende sammenhængskraft. Det eneste, der ikke svigter, er de endeløse strømme af (militær- og hangarskibs-klichéer), komplet med interne kampe og Danny Glovers altid råbende-mavesure chef.

     

    Hurtigt uinteressant

    Det bliver således hurtigt uinteressant at bevidne de forudsigelige løjer, hvor krig og intrige også begynder at køre i ring. Herlighederne er under næsten konstant tæppe-bombardement af Basil Poledouris' svulstige underlægningsmusik - også i den aparte slutning, som blev filmet om efter producentens ønske. Filmen indtjente i øvrigt ikke engang halvdelen af sine omkostninger på verdensplan.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1991, USA, Action, Drama, Krig, 115 min.

    Dansk titel: Flight of the Intruder
    Instr: John Milius Prod: Mace Neufeld Manus: Robert Dillon, David Shaber Baseret på: roman af Stephen Coonts Foto: Fred J. Koenekamp Klip: Steve Mirkovich m.fl. Mus: Basil Poledouris