Det er så synd for farmand (1968)

    Da Århus-farmand skal på konference i København, overraskes han af lillemor, og den lille risiko for et sidespring forpurres.


    FLAD KOMIK

    Helt igennem fladt og skabelonpræget serverer denne ’68-komedie en historie, der aldrig tilnærmelsesvis byder ind med nogen form for originalitet.

    En smule energi
    Der er en lille portion charme i små finurlige øjeblikke, hvor intriger og forvekslinger former en vis form for energi. Århus-forretningsmanden Jacob Hansen skal til konference i København, mens lillemor og søn bliver hjemme i parcelhuset. Men de to har nu andre planer. Mens Hansen er tæt på at blive rigtig grumt tiltrukket af sin henrivende sekretær i København, sejler lillemor med sønnike og naboen mod hovedstaden for at overraske Hansen.

    Eksotisk lokalitet
    Rimelig eksotisk for sin tid foregår en pæn bid af filmen helt ovre i Århus! En lille intro promoverer da også ”smilenes by” med de seværdigheder, den nu måtte have, krydret med Hans W. Petersens søvnige voice over. Filmen blev ingen succes og gav den uprøvede producent Just Betzer økonomiske problemer: Dog ikke fordi ”Det er så synd for farmand” er nævneværdigt ringere end sine søsterkomedier.

    Uden glimt i øjet
    Men noget smittende glimt i øjet får filmen aldrig. Skuespillet er præget af tør og uinspireret standard, med en lang række mindre roller til etablerede navne som Erik Paaske og Ove Sprogøe. Mest charmerende er Jesper Langberg som den ivrige tegner-nabo, i hvert fald så længe, filmen ikke udsætter ham for decideret lagkagekomik, som det bliver tilfældet i en scene, hvor han skal forsøge at sætte sejl. Ib Glindemann er rigtig i sit es med en musik helt efter lystspilsbogen, vanligt dikterende og overstadig.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024