The Commuter (2018)

    En nyfyret, 60-årig forsikringsmand bliver presset til det yderste ombord på et tog, da han af en mystisk kvinde får en opgave, der tager jord med.


    TYNDBENET SKINNE-ACTION

    + PLUS: -
    -MINUS: søgt plot | uudnyttet scenografi | effekter

     

    I hvad der efterhånden synes som en endeløs strøm af liegeyldige, fransk-amerikansk koproducerede actionfilm - med Liam Neeson i hovedrollen og iscenesat af Jaume Collet-Serra - var "The Commuter" her sidste nye skud i bøssen.

     

    Bekymringer på skinner

    Denne gang spiller Neeson forsikringsmanden Michael, der netop er blevet fyret. Det har han svært ved at få sagt til sin kernefamilie derhjemme, men han får samtidig også andet at bekymre sig om - ombord på dét tog, han har kørt med så mange gange før,

     

    En aparte udfordring

    For snart får han af Vera Farmigas mystiske Joanna en højst aparte udfordring, der hurtigt griber om sig og tager både jord og mord med sig. Michael skal finde en helt særlig passager og dennes taske inden en bestemt station, med kryptiske sidespring, der ikke giver meget mening.

     

    Grimt animeret

    Stort set hele filmen udspiller sig ombord på toget, men det vinder filmoplevelsen ikke terræn på. Her er ingen udnyttelse af togets begrænsede scene og bevægelse, tværtimod er det hele grimt animeret og - henimod klimaks - med jammerligt dårlige special effects.

     

    Ingen inspiration

    Skuespillet er uden ret meget inspiration, og selvom plottet er mystisk-uforklarligt, så det driver langs skinnerne, er der ikke meget overraskelse eller adrenalin over begivenhederne. Tværtimod suppes det hele ind i en søgt atmosfære, komplet med rigelig anvendelse af underlægningsmusik.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2018, USA, Action, Thriller, Mystik, Tog på film, 105 min.

    Dansk titel: The Commuter
    Instr: Jaume Collet-Serra Prod: Alex Heineman, Andrew Rona Manus: Byron Willinger, Philip de Blasi, Ryan Engle Foto: Paul Cameron Klip: Nicolas De Toth Mus: Roque Baños