Alien 2 – Sulla terra (1980)
Et rumskib lander på Jorden efter en mislykket mission, og der venter snart en gruppe grotteeventyrere en slem overraskelse.
ALIEN AFSPORET
Tematisk beslægtede film:
Året efter Ridley Scotts mestergyser Alien (1979) skabte italieneren Ciro Ippolito skamløst en B-"efterfølger", for hvilken 20th Century Fox sagsøgte Ippolito med et erstatningskrav på $10.000.000, men det lykkedes italieren at slippe med skrækken.
Grund til ophidselse
Det er ene og alene, fordi filmen kalder sig "Alien 2", at der er grund til ophidselse. For noget fællesskab med Scotts film (og for den sags skyld den rigtige "Alien 2", James Camerons Aliens (1986)), er vi ikke ude i. Kun en enkelt skygge af et monster vækker mindelser om noget, vi kender.
Klaustrofobiske sekvenser
Ellers er der grund til at rose denne B-gyser – noget, som langt de fleste har glemt at gøre – og "Alien 2 – Sulla terra" er derfor fejlstemplet som decideret juks. Faktisk er filmen både flot produceret og rummer (helt centralt) en række grundlæggende rædselsvækkende og klaustrofobiske sekvenser.
Yderst ubehagelig oplevelse
Plottet kredser om et rumskib, der efter en fejlslagen mission er landet på Jorden. Men ikke alt er gået efter planen, og da en gruppe grotteeventyrere går dybt under jorden for at undersøge sagerne, venter der dem en yderst ubehagelig overraskelse.
Masser af flot stemning
Masser af flot stemning for meget få midler. Der er ikke tale om vanvittigt bekostede effekter og scenografi, men måske netop derfor fungerer filmen på sine lidt primitive præmisser. Så længe, det ikke bliver ubehjælpsomt, og dét gør "Alien 2 – Sulla terra" faktisk sjældent.
Fatale oplevelser
Særligt overbevisende er nedfiringen i den særdeles mørke grotte og de efterfølgende meget grafiske og meget fatale oplevelser. Guido og Maurico De Angelis' underlægningsmusik er med enkle midler ganske fremragende komponeret, men desværre for udtalt anvendt.
Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1980, Italien, Gyser, Science Fiction, Exploitation, Eventyr, 92 min.
Dansk titel: Alien 2: On Earth- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation