Walking Out (2017)

Pletvis ferm fanget i bjergene-dramatik, der sætter far/søn-forholdet mellem Cal (Matt Bomer) og David (Josh Wiggins) på alvorlige prøvelser. Først er skilsmisseforholdet de to imellem præget af masser af gnidninger, men da de endelig er kommet langt op i Montanas bjerge venter langt større udfordringer. Meget går nemlig grueligt galt...

Dreng bliver til mand

Dreng bliver til mand på rekordtid, idet teenageren David tvinges til at være den voksne langt væk hjemmefra. Mellem småsultne bjørne og i sne til livet er det sin sag at bevare roen, men det er nødvendigt hen ad vejen, hvis overlevelse stadig skal være et issue.

Intense øjeblikke

"Walking Out" har sine intense øjeblikke og bliver først og fremmest båret på hænder og fødder af Todd McMullens flotte fotografering af den vilde natur. Det hele smelter i glimt sammen, men i helheden halter troværdigheden i en film, der vil mere, end den reelt kan overkomme.

Konstrueret

Dramaet bliver for konstrueret og samtidig forstyrret af de mange tilbageblik: Hér genfortæller farmand Cal sine oplevelser, fra da han var på samme alder som sønnike David og var på jagt efter den første elg med sin far (Bill Pullman). David lytter med store ører. Der er ingen tvivl om, at knægten lærer en eller flere lektier af dette drama!

Ikke funklende

Hæderligt spil fra Matt Bomer og Josh Wiggins i klassiske møde med naturen-stereotyper. Rigtigt funklende bliver det aldrig, og en helt igennem ærgerlig slagside udgør underlægningsmusikken, der i en blanding af originale toner og barokmusik (Purcell) trækker de smukke rammer ned i sneen snarere end at løfte dem mod himlen.