Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)

    Et ungt bondepar flirter med hinanden, men farlige røvere med magt presser trænger ned over heden og truer med at ødelægge idyllen.


    UJÆVNT HISTORISK DRAMA

    Knud Leif Thomsen fortsatte her stædigt ad egne veje i dansk film. Fire år efter filmatiseringen af Steen Steensen Blichers Hosekræmmeren (1971) barslede han med endnu en Blicher-filmatisering, denne gang baseret på novellen "De tre Helligaftner" fra 1841.

     

    Fortjener opmærksomhed

    Det var ikke en film, der vandt kritikernes gunst, og Thomsen blev efterfølgende formodentlig så bitter over kritikken og synet på hans film, at han stoppede karrierem og flyttede til udlandet. "Bejleren" er således hans sidste opus, og det er en film, der trods vaklen fortjener opmærksomhed.

     

    Tre højtider

    Handlingen udspiller sig hen over tre højtider, påske, pinse og juleaften. Det er på disse tre aftener, at historiens unge og giftemodne kvinde Maren, er underkastet den magtfulde røver Oles luner. Han trænger nemlig Maren og hendes forældre op i en krog - og pisser territoriet af: Han vil giftes med Maren!

     

    Dramaet kulminerer

    Men Maren er kær i nabogårdens hårdt prøvede arbejdsmand Sejer. Han et kuet af sin herremand, men har nok en chance for at bevise sit værd henimod slutningen af filmen, hvor dramaet for alvor kulminerer.

     

    Historisk stemning og hedeæstetik

    Ligesom Hosekræmmeren (1971) er også "Bejleren" et forfriskende anderledes indspark i dansk filmproduktion. Knud Leif Thomsen byder på masser af historisk stemning, jysk hedeæstetik og krimi-twists langt ude mellem marehalmene, hvor ingen kan høre dig skrige.

     

    Ikke i balance

    Hele herligheden kommer dog aldrig rigtig i balance, og det er som tilskuer svært at blive suget ind i dramaet, andet end episodisk. Når filmen er bedst, er også spillet præget af indlevelse. Bedst er Grethe Thordahl som bondemor trængt op i en krog, ligesom Bodil Lindorff gør det ganske glimrende som røverkællingen. Otto Brandenburg, Ole Ernst, Claus Nissen og Torben Bille er herlige som klamme røvere.

     

    Prætentiøs underlægning

    Musikunderlægningen er i retning af det lidt vel rigelig prætentiøse, men også stemningsfulde. Et kendt tema af Richard Wagner slår tonen an allerede i filmens anslag.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021