6. Trækning (1936)

En rigtigt sprudlende 1930'er-farce, der bestemt har sine øjeblikke, men som også i perioder forfalder til en nærved hysterisk komik. Allerede fra starten bemærkes dog dén sprælske energi, der kommer til at præge hele filmen: To drenge trækker "lodder" op af store bowler og læser filmfolk og medvirkende op – altså helt uden tekstpræsentation af credits.

Den store gevinst

Herefter sættes vi ind i de skæbner, der meget snart for alvor skal flettes sammen. Fru Julie 'Julle' Lund (Olga Svendsen) og Viktualiehandler Lund (Schiøler Linck) driver en forretning, men øknomien har det ikke så godt. Derfor er det mere end kærkomment, da parret vinder den helt store gevinst i 6. trækning: Nemlig 250.000 kroner.

Køres ned af stress

Det er den stille og lidt forsagte lotterikollektor Julius Blomberg (Christian Arhoff), der har "sørget for" gevinsten, og det skal han nu have så meget tak for, at det vender op og ned på hans liv. Og fordi Blomberg ikke har så meget gennemslagskraft, er han snart kørt helt ned af stress.

Gale streger

Samtidig udspiller der sig et drama, der kan betyde farvel til den nyfundne lykke: Oversagføreren Poul Høgh (Sigurd Langberg) begynder nemlig at spekulere i viktualiehandlerne og deres penge – men forhåbentlig kan de nyriges søn, der er ansat hos Høgh, sætte en stopper for disse gale streger!

Raffineret Arhoff

I lange perioder er "6. Trækning" betagende melankolsk afdæmpet, først og fremmest takket være en sjælden, sød og raffineret præstation af Chr. Arhoff som sommerfuglesamleren og enkemanden, hvis stille verden invaderes af det nyrige og nylykkelige par og al deres larm. Arhoffs solosang hen over frokostbordet, hvor han bekender sin barndoms kælenavn "Julius Umuligius" er båret af subtil oprigtighed.

Overdrevent brovtende

Som ventet er Olga Svendsen overdrevent brovtende, ligesom Schiøer Linck er til den ekstreme side – dog har de begge en række situationer med veltimet komisk sans. Pouel Kern har en tidlig rolle som den unge jurist med "førsteelskerpotentiale": Primært gnaven og irritabel bliver han ligeså stille blødt op af Julius' henrivende datter Karen (Asta Hansen).

Grov udnyttelse

Bemærk Buster Larsen i dennes blot tredje filmoptræden som uopdragen teenagenevø med stemmen i overgang, der fuld af fryd smider Julius i en uhumsk skovsø efter at have redet rundt på ryggen af ham i grov udnyttelse.

Det spøger!

Meget tidstypisk i sine "grafiske klip" emmer "6. Trækning" af tidscharme. En "eventyrsekvens" på viktualieparrets nyerhvervede gods giver Julius noget at tænke over, da det angiveligt spøger i dén riddersal, hvor han har fået en seng at sove i. Ikke helt kedeligt fundet på.