Coming Home (1978)

Dette prisoverdyngede vietnamveteran-kærlighedsdrama er desværre også i den sødede retning: Hvad der begynder som et meget fint og nuanceret portræt af afmagt, forelskelse og menneskelig opblomstring havner nemlig snart i forudsigeliged og ren sakkarin.

Betagende antikrigsdrama

På trods af den frustrerende retning, filmen som fortælling bevæger sig i, er Hal Ashbys antikrigsdrama stadig fuld af betagende enkeltscener, båret på hænder og fødder af formidable præstationer af Jon Voight, Jane Fonda og Bruce Dern.

Frivillig blandt handikappede

Jane Fondas Sally har netop sendt sin millitærmand Bob til Vietnam. Det er i sig selv hårdt, så Sally prøver at få tiden til at gå med noget meningsfyldt. Derfor melder hun sig som frivillig på et hospital for handikappede Vietnam-veteraner. Det er her, hun møder sin gamle gymnasiekammerat Luke.

I en dårlig forfatning

Jon Voights Luke er i en dårlig forfatning og ligger stort set hele tiden på maven på en sygeseng - med urinposen dinglende fra en krog. Han er bitter og slår omkring sig med sin stok, når tingene ikke går hans vej. Men mødet med Sally gør alligevel noget ved ham, og snart begynder han - i kærlighedens tjeneste - alligevel at tro på livet.

Rendyrket melodrama

Men hvad sker der så, når Bob kommer hjem igen? Dét svar lader vi blafre i vinden, men genforeningen og dens forviklinger er bestemt ikke filmens force. Her kammer vi i stedet over i rendyrket melodrama - også selvom der opstår enkelte scener af stor og virkningsfuld dramatik.

Skæmmende soundtrack

Mange har gennem tiden berømmet "Coming Home" for sit soundtrack - popsang efter popsang af tidstypiske evergreens står nemlig i kø for at sætte deres præg på filmoplevelsen. Men det er rent faktisk yderst skæmmende, mere end noget andet. For de kendte melodier tager styringen og drukner det reelle, nærværende drama.

Fabelagtige præstationer

De fabelagtige præstationer løfter filmen i meget høj grad - særligt i den første times tid, hvor intensiteten stadig slår gnister. Bedst er Jon Voight, der fortjent vandt både Golden Globe og Oscar for sit portræt af Luke. Men også Jane Fonda (ligeledes Oscar-vindende) er mageløs.