Mesteren (2017)

Manuskriptforfatter og instruktør Charlotte Sieling lykkes ganske fint med et "nuanceret" portræt af en skabagtig og krukket kunstnertype: Simon (Søren Malling) er verdenskendt billedkunstner og har så sandelig mere end nok i sig selv.

Evigt barnligt jaloux

Derfor er besøget af hans voksne søn ikke lige det, han har mest brug for. Især ikke, fordi sønnen Casper (Jakob Oftebro) selv er en meget dygtig kunstner – og det har den evigt barnligt jaloux Simon svært ved at acceptere. De to kredser nu overfladisk om hinanden... spørgsmålet er, om far og søn for alvor kan finde melodien?

Ligger på vippen

"Mesteren" ligger hele tiden på vippen til at blive et interessant filmbekendtskab. Der er mange gode takter, herligt skrevne roller og lækre københavnerlocations. Men nogen forløsning finder filmen aldrig helt, og det bliver ved det jævnt raffinerede.

Aldrig i sync

Søren Malling har dygtigheden til (med bravour) at formidle selv de mest aparte roller i snart sagt alle genrer, men Simon kommer han aldrig helt i sync med.

Balancen mellem alvor og komedie

Der er for mange udsving i den i forvejen udsvingende rolle, og balancen mellem alvor og komedie sidder ikke lige i skabet. Jakob Oftebros trodsige sønnikeportræt indbragte ham en Robert, og det er da også en rolle med en kende kant – dog uden det stort funklende.

Udsøgt krukkede kostumer

Den markant største underholdningsværdi ligger dels i de lækkert indfangne københavnerlocations, dels i mødet med de udsøgt krukkede kostumer, som Simon vælger at iføre sig: Hans signaturpåklædning er pyjamasser i diverse pastelfarver. Dramaet mellem far og søn er ellers drivkraften, men det bliver sekundært, fordi det aldrig helt kommer til at gnistre.

Rigeligt med musik

Underlægningsmusik er her rigelig af, ofte i den anmassende ende af skalaen... komplet med diverse popsange: "I Don't Know How to Get in Your Heart" vandt tilmed en Robert.