Underverden (2017)

    Efter at broderen er blevet brutalt myrdet i Københavns underverden, tager succes-lægen Zaid sagen i egen hånd - koste hvad det vil.


    FLOTTE RÅ STEMNINGER

    "Underverden" lægger sig flot i kølvandet på film af det oplagte danske forbillede, Nicolas Winding Refn og hans 90'er-actionkrimi Pusher (1996). Men Fenar Ahmad er også helt sin egen, og hans anden spillefilm står knivskarpt i sine portrætter af vold, hævntørst og afmagt i en mageløst flot københavner-kulisse.

     

    Fatal udgang

    Hjertekirurgen Zaid har det hele. Succesjob, gravid kone og lejlighed i en luksus-silo. Men hans lillebror er ude i noget værre snavs, hvor en kriminel løbebane en dag ender fatalt. Lillebror er slået ihjel, og efterfølgende oplever Zaid, at politiet ikke rigtig gør sig umage for at opklare sagen.

     

    I ly af natten

    Derfor tager han - i ly af natten - sagen i egen hånd. Iført sort kostume, sort maling om øjnene og en skarpladt gun, turer Zaid af sted på et hævntogt mod lillebroderens mordere og deres håndlangere - til stor fortrydelse for den højgravide kone, der kun kan se til fra sidelinjen.

     

    Mere end velkendt

    Plottet og spændingskurven er mere end velkendt, også fra talrige amerikanske film. Derfor er der ikke meget, der kommer som overvældende overraskelser. Men det ændrer ikke ved, at "Underverden" samtidig er effektivt og lækkert koreograferet - og så absolut en dansk film med et københavnerbillede i verdensklasse.

     

    Inspirerende hævntogt

    Det er således meget inspirerende at følge Zaids hævnmission i velvalgte locations og på motorcykel ad mørklagte veje. Og Dar Salims hovedrollepræstation er båret af den helt rigtige balance mellem hårdkogt muskel og samvittighedsmangel (sidstnævnte er han hurtigt nødt til at tillære sig.) Jens Ole Wowk McCoys originalmusik er spændende. Lidt for ofte anvendt, men reelt fornyende og inspireret.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2017, Danmark, Krimi, Action, Drama, 112 min.

    Dansk titel: Underverden
    Instr: Fenar Ahmad Prod: Jacob Jarek Manus: Fenar Ahmad, Adam August Foto: Kasper Tuxen Klip: Kasper Leick Mus: Jens Ole Wowk McCoy
    Priser
    • BD - Bedste manuskript
    • BD - Streaming Award
    • BD-N - Bedste film
    • BD-N - Bedste skuespiller (Salim)
    • BD-N - Bedste birolleskuespiller (Al-Jabouri)
    • BD-N - Bedste birolleskuespiller (Sivandi)
    • BD-N - Bedste birolleskuespillerinde (Fischer Christensen)
    • RB - Bedste klipning
    • RB - Bedste musik
    • RB-N - Bedste manuskript
    • RB-N - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste visuelle effekter
    • RB-N - Bedste instruktør
    • RB-N - Bedste film
    • RB-N - Bedste skuespiller (Salim)
    • RB-N - Bedste birolleskuespiller (Al-Jabouri)
    • RB-N - Bedste birolleskuespiller (Sivandi)
    • RB-N - Bedste lyd
    • RB-N - Bedste make-up
    • RB-N - Bedste kostumedesign
    • RB-N - Bedste fotografering