The Sopranos [3] (2001)

    En hårdkogt italiensk-amerikansk gangster begynder i al hemmelighed at gå til psykiater, mens tingene spidser til i hans kriminelle hverdag.


    BENHÅRD BRANCHE #3

    Sammenhængende i denne serie:
    The Sopranos [1] (1999)
    The Sopranos [2] (2000)
    The Sopranos [3] (2001)
    The Sopranos [4] (2002)
    The Sopranos [5] (2004)
    The Sopranos [6] (2007)

    Endnu et nøk opad på intensitetsbarometret: "The Sopranos" finder stille og roligt sin form - og den er netop stille og rolig, midt i den rå og kompromisløse mafioso-hverdag.

    Hensynsløst følsom
    Mafiabossen Tony Soprano forsøger at forbedre sig, så han i hvert fald privat kan bliver mere omgængelig. Men det ændrer ikke ved, at han i forretningen træffer benhårde beslutninger udenom små og store følelsesmæssige hensyn.

    Kød på
    Der kommer mere kød på mange af de enkelte figurer i serien, både bogstavelig talt og i overført betydning. Væsentligst her bemærker man, at graden af identifikation (hvor frastødende personerne end måtte være) er blevet betydeligt mere signifikant.

    Begavet afdæmpet
    Det medfører den ene opslugende episode efter den anden, hvor vold, magt - og afmagt - smelter sammen i den begavet afdæmpede fortællestil, der holdes stort set uden svulstige armbevægelser, komplet med tavshed på lydsiden. Skuespillerne trives som fisk i vandet og præger i høj grad seriens tiltagende vanedannende kvaliteter.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2001, USA, Krimi, Drama, Børn på film, Teenagere, 650 min.

    Dansk titel: The Sopranos [3]
    Instr: David Chase, John Patterson, Timothy Van Patten, Steve Buscemi, Jack Bender, Daniel Attias, Allen Coulter, Henry Bronchtein Prod: Martin Bruestle m.fl. Manus: David Chase m.fl. Foto: Phil Abraham, Alik Sakharov, William Coleman Klip: Sidney Wolinsky m.fl. Mus: Will Edwards
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • GG-N - Bedste tv-serie
    • GG-N - Bedste tv-skuespillerinde (Bracco)
    • GG-N - Bedste tv-skuespillerinde (Falco)
    • GG-N - Bedste tv-skuespiller (Gandolfini)