Weekend (1962)

    En gruppe venner i 30'ernes samles til sommerhygge ved vandet. De er alle godt og grundigt frustrerede, men knuderne løses ikke.


    STIV FILMREALISME

    Tamt gennembrud for dansk filmrealisme: Bedaget, patetisk, stiv og tilsvarende stift spillet. Selvom man ikke må underkende Palle Kjærulff-Schmidts determinerede brud med dansk films folkekomedie-fastlåste traditioner, så står "Weekend" i dag mest af alt som et teatralsk sindbillede på 60'ernes ungdom.

     

    Øl og snaps

    Tre unge par i 30'erne og en ekstra mand mødes i et sommerhus ved havet. Der skal råhygges over øl og snaps, men allerede inden ungdommen stimler sammen, har vi tydeligt fornemmet, hvordan flere af dem egentlig ikke gider.

     

    Knas i parforholdene

    Der er knas i parforholdene. De unge mennesker er kørt træt i hverdagen og hinandens små og store særheder. Parret med base i sommerhuset lægger ud med et skænderi, hvor han beskylder hende for at være dellet, sur (hun er også sur!) og med begyndende mundvigsbums - det er lige før, de går fra hinanden.

     

    Det bliver ved snakken

    Efter rigelige mængder øl og snaps til de fleste, er lidt kone- og kærestebytteri sagen, men det bliver aldrig helt til noget. I stedet afreagerer et par af de unge mænd ved at agere samfundets taktløse udskud på stranden - her tramper de bl.a. i et nybygget sandslot og gør tilnærmelser til en tilfældig kvinde i klitten.

     

    Replik-orienteret

    "Weekend" er udtalt replik-orienteret, hvor manuskriptforfatteren Klaus Rifbjergs “livsvisdom” bliver lommefilosofisk og kunstig og tangerer det villede. Sætningerne er en konstruktion, en art digtning, der ikke står vedkommende i filmsammenhængen. Det falder ikke skuespillerne naturligt, og ordvekslingerne ender oplæsende og indstuderet.

     

    Force i location-optagelserne

    Realistisk og raffineret er til gengæld stemningerne set på afstand, fx det etablerende skud af det unge selskab omkring havebordet. Der er også enkel skønhed over fuglesangen i sommerlandet, de “tilfældige” billeder af trætoppe, elmaster og landskaner: Det er i den svenske fotograf Georg Oddners location-billeder, at filmen har sin primære force.

     

    Ikke balanceret

    Lydbilledet er også udmærket, ofte fritaget for underlægningsmusik. Men nogen afbalanceret filmoplevelse bliver "Weekend" ikke på noget tidspunkt.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024