Weekend (1962)

Tamt gennembrud for dansk filmrealisme: Bedaget, patetisk, stiv og tilsvarende stift spillet. Selvom Palle Kjærulff-Schmidts determinerede brud med dansk films folkekomedie-fastlåste traditioner ikke må underkendes, så står "Weekend" i dag mest af alt som et teatralsk sindbillede på 1960'ernes ungdom.

Øl og snaps

Tre unge par i 30'erne – og en ekstra mand – mødes i et sommerhus ved havet. Der skal råhygges over øl og snaps, men allerede inden ungdommen stimler sammen, har vi tydeligt fornemmet, hvordan flere af dem egentlig ikke gider.

Knas i parforholdene

Der er knas i parforholdene. De unge mennesker er kørt træt i hverdagen og hinandens små og store særheder. Parret med base i sommerhuset lægger ud med et skænderi, hvor han beskylder hende for at være dellet, sur (hun er også sur!) og med begyndende mundvigsbums – det er lige før, de går fra hinanden.

Det bliver ved snakken

Efter rigelige mængder øl og snaps til de fleste, er lidt kone- og kærestebytteri sagen, men det bliver aldrig helt til noget. I stedet afreagerer et par af de unge mænd ved at agere samfundets taktløse udskud på stranden – her tramper de bl.a. i et nybygget sandslot(!) og gør tilnærmelser til en tilfældig kvinde i klitten.

Replikorienteret

"Weekend" er udtalt replikorienteret, hvor manuskriptforfatter Klaus Rifbjergs “livsvisdom” står lommefilosofisk, kunstigt og tangerer det villede. Sætningerne er konstruktioner, en art digtning, der ikke står vedkommende i filmsammenhængen. Det falder ikke skuespillerne naturligt at formidle, og ordvekslingerne ender oplæsende og indstuderet.

Force i locationoptagelserne

Realistisk og raffineret er til gengæld stemningerne set på afstand, fx det etablerende skud af det unge selskab omkring havebordet. Der er også enkel skønhed over fuglesangen i sommerlandet, de “tilfældige” billeder af trætoppe, elmaster og landskaner: Det er med andre ord i den svenske fotograf Georg Oddners locationbilleder, at filmen har sin primære force.

Ikke balanceret

Lydbilledet er også udmærket, ofte helt fritaget for underlægningsmusik. Men nogen afbalanceret filmoplevelse bliver "Weekend" ikke på noget tidspunkt.