Nine to Five (1980)

    Tre kvinder i et røvsygt kontormiljø tror, at de har forgiftet deres sexistiske chef, og himmel og jord sættes i bevægelse.


    BUNDGARNSHUMOR

    Grænsende til det groteske plat farce/komedie, der hæver en kerneløs bolledej på tre djærve kontorkvinders kamp mod mandschauvinisme og generel fornedrelse i USA anno 1980.

     

    Passabelt portræt

    Det begynder ellers tilforladeligt med et passabelt portræt af den kejtede Judy Bernlys indtog på det mildest talt røvsyge kontor-arbejdsmarked, herligt nørdet spillet af altid duelige Jane Fonda. Bernly er blevet skilt og har nu for første gang i sit liv brug for et arbejde. Derfor er det bare med at slå til, da hun kan få en tjans i det enorme kontorlandskab.

     

    Veludviklet dameglæde

    Hvad, Judy ikke er forberedt på, er chefens veludviklede dameglæde og medfølgende sexisme. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når kontorlandskabets lækreste kvindfolk får et "smæk bagi-blik", og så længe, Dabney Coleman i sit portræt af chefen Franklin Hart, Jr. får lov til at holde den chauvinistiske maske, fungerer karakteren og dens muligheder meget muntert.

     

    Hurtigt ned ad bakke

    Men begynder det at gå hurtigt ned ad bakke for "Nine to Five". Filmen kammer hurtigt – og uklædeligt – over i rendyrket farce, da kvindetrioen fejlagtigt tror, de er kommet til at forgifte chefen med rottegift. Herfra går det slag i slag med helt ubegribeligt plat humor, dårlig timing i skuespillet... og ekstreme usandsynligheder.

     

    Arbejdstrummerum

    Til et punkt, hvor det er fristende at skrige, da der ikke er nogen udsigt til genrejsning. Komedien har dog små glimt af fine portrætter af arbejdstrummerummen. Men det meget forudsigelige feministiske grundtema i filmen, hvor kontorkvinderne rejser sig og ydmyger den store stygge hanulv, er mere ynk og klynk end tilnærmelsesvist lårklaskende genialt.

     

    Barmfagre Dolly

    Den barmfagre countrysangerinde Dolly Parton kørtes hér i stilling til en stor filmrolle, men talentet rakte nok ikke så meget længere end det let sukkersøde, selvom der hér i 1980 må udtrykkes glæde over, at plastikoperationerne endnu ikke havde hærget hendes ansigt. Hendes titelsang til filmen blev nomineret til både en Oscar og Golden Globe, ligesom hun selv blev indstillet til en Golden Globe for bedste skuespillerinde.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1980, USA, Komedie, Farce, Biler på film, 109 min.

    Dansk titel: Ni til fem
    Instr: Collin Higgins Prod: Bruce Gilbert Manus: Patricia Resnick, Colin Higgins Foto: Reynaldo Villalobos Klip: Pembroke J. Herring Mus: Charles Fox
    Priser
    • AAN - Bedste originale sang ("Nine to Five")
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Parton)
    • GG-N - Bedste kvindelige stjerne (Parton)
    • GG-N - Bedste originale sang ("Nine to Five")o