Hymyilevä mies (2016)

Til den sportsforskrækkede: Lad dig nu ikke skræmme af denne films boksetema, for de propre næver er ikke den bærende søjle. Det er til gengæld al hurlumhejen op til den glade amatørbokser Olli Mäkis (Jarkko Lahti) store kamp, med fokus på de mange frustrationer, han oplever ved at være i rampelyset.

På vej i ringen

Mäki skal nemlig give den gas i ringen mod en rigtig mester, og så er det med at få taget sig alvorligt sammen. Bl.a. skal Mäki vise viljestyrke til at tabe sig de nødvendige kilo, så han kommer ned i den rigtige vægtklasse.

Svært at koncentrere sig

Men ærligt talt overgår følelseslivets udfordringer klart sportslivets for Mäki, og han får endnu sværere ved at koncentrere sig, da han forelsker sig i Raija Jänkä (Oona Airola) – til stor frustration for hans emsige promotor Elis Ask (Eero Milonoff).

Stemningsmættet

Filmet i stemningsmættet sort/hvid genskaber filmen meget fint dét 1960'er-Finland, som filmen udspiller sig i. Her er ingen (lidt for) farvestrålende dekorationer, og samtidig minder det visuelle udtryk påfaldende flot om mange virkelige sort/hvide 1960'erfilm – elegant ramt af fotograf Jani-Petteri Passi.

Ekspressionistisk lyssætning

Med en eklatant brug af ekspressionistisk lyssætning bliver filmoplevelsen mere vægtig, og det står egentlig i virkningsfuld kontrast til den florlette og humoristisk betonede historie om Olli Mäki og hans kvaler.

I baggrunden

Underlægningsmusikken træder gerne i baggrunden for de kontrastmættede kompositioner og det veloplagte skuespil, der fungerer så godt. Særligt funkler samspillet mellem Olli (Jarkko Lahti) og promotoren (Eeri Milonoff).

Prisbelønnet

Belønnet med Un Certain Regard-prisen på filmfestivalen i Cannes er filmens samspil mellem kunstneriske værdier og fortællemæssig enkelhed også faldet i øjnene på den professionelle jury.