The Omega Man (1971)
En mand kører omkring med en skarpladt gun i storbyens gader, der ligger øde hen ovenpå en altudslettende virus.
1970'ER-ZOMBIEFILM
PhilmDK-anmeldte filmateriseringer af "I Am Legend":
Hér kan du opleve en velvilligt brystkassevisende Charlton Heston som stort set aleneladt overlevende efter udbrudet af en frygtelig virus. Han har i tide skudt en vaccine i benet, så der måske alligevel er håb forude for menneskeheden.
Albino-zombier
Størstedelen af verdens "levende" væsener er nemlig en slags albino-zombier, der ikke tåler lys, men som ellers ikke skyr mange midler for at hævde sig. Heldigvis for Neville (Heston) ramler han snart ind i andre rigtigt blødende mennesker, og så er det med at få samlet kræfterne mod de blegfesne, kappeklædte udskud.
Ufrivilligt komisk
Boris Sagals filmatisering af Richard Mathesons roman "I Am Legend" er mest af alt ufrivilligt komisk. Der er i hvert fald ikke meget uhygge på drengen. Bedst slipper filmen af sted med sine billeder af totalt øde storbygader, som Neville hviner rundt i, viftende med sin gun, skulle der dukke et par zombier op i skumringen.
Ikke skræmmende
Zombierne er bestemt ikke særligt skræmmende, men forsøget på at skabe en postapokayptisk stemning er da hæderlig – blot er reaktionen mere fnisende end egentlig fascination som tilskuer til dette ubalancerede stykke 1970'er-kitsch.
Forventeligt firkantet
Charlton Heston er forventeligt firkantet i hovedrollen, og der er ikke meget modspil at hente fra hverken levende eller døde. Til gengæld sørger Ron Grainers kedelige underlægningsmusik for, at tilskueren aldrig er i tvivl om, hvor stemningerne måtte bære hen.
Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1971, USA, Action, Science Fiction, Thriller, Zombiefilm, Drama, Biler på film, 98 min.
Dansk titel: Sidste mand i live- Charlton Heston (Neville)
- Anthony Zerbe (Matthias)
- Paul Koslo (Dutch)
- Lincoln Kilpatrick (Zachary)
- Rosalind Cash (Lisa)
- William Henry (Stricken Man)
- Monika Henreid (Family Member)
- John Dierkes (Family Member)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation