Barbara (1997)

Det var ikke så lidt vovet af instruktør Nils Malmros at kaste sig ud i et så overvældende klassisk, dybt følelsesladet og storladent drama som at filmatisere "Barbara" – efter at han i årevis udelukkende havde indspillet film indenfor sin hjemby Aarhus' rammer.

Flot spring
Springet fra Aarhus til Færøerne klarer Malmros flot. Med "Barbara" beviser han, at han også har øje for de mere episke totalbilleder i smuk natur, samtidig med at hans årelange erfaring fra de handlingsfortættede pubertetsfilm lyser klart igennem i skuespillet: Personinstruktionen er en væsentlig årsag til "Barbara"s gennemslagskraft. Filmen kom i hovedkonkurrence ved filmfestivalen i Berlin.

Den farlige enke
I 1760 ankommer den unge præst Hr. Poul Aggersøe (Lars Simonsen) til Færøerne. Hér skal han udøve sin præstegerning. Selvom alle i Tórshavn fra begyndelsen råder Hr. Poul fra at involvere sig i præsteenken Barbara (Anneke von der Lippe), drages Hr. Poul alligevel straks af hendes enorme (erotiske) udstråling – og overvældes af en fuldkommen lidenskabelig besættelse.

Den største synderinde
Selvom Barbara er kendt som Færøernes (og hele Nordens) største synderinde med to tidligere præsters død og talrige uartigheder bag sig, vælger Hr. Poul alligevel at gifte sig med hende og lade kærligheden (og begæret) få frit løb.

Lykken er lunefuld
Lykken varer imidlertid kun kort, for da dommerens unge nevø, studenten Andreas Heide (Peter Reichhardt), kommer til øerne for at skrive sin afhandling, fornægter Barbaras tiltrækningskraft og lidenskabelighed sig endnu engang ikke.

Over hals og hoved
Således finder Hr. Poul sit hus tomt, da han kommer hjem efter en rejse til Mykines. Hr. Poul rejser over hals og hoved til Tórshavn, hvor han til sin store sorg griber sin kone og Andreas på fersk gerning. Herefter vælder sorgen ind over præsten, for ikke at tale om Barbara, der erfarer at hendes elskede Andreas er rejst fra øerne.

Flot filmatisering
"Barbara" er en meget flot filmatisering. Tidsbilledet er ganske troværdigt ramt, bl.a. takket være nogle farverige kostumer (inklusive mændenes fine parykker).

Velforvaltet
Det er helt sikkert væsentligt, at filmen havde et så højt budget (med 37,5 million kr. var det den hidtil dyreste danske filmproduktion), for der er ikke råd til at spare, netop når historien udspiller sig i 1760, og meget af tilskuerens opmærksomhed er hæftet på netop dét.

Kærlighed til naturen
Nils Malmros har brugt pengene godt, og i fotograf Jan Weinckes billedkompositioner kommer en meget stærk kærlighed til naturen til udtryk. Under kærligheden og skønheden lurer hele tiden tragedien, hvilket meget flot formidles i billederne af den lunefulde – og overvældende –færøske natur.

Flot fotografering
De lunefulde stemninger forsvinder imidlertid ikke, når vi rykker indendørs. Billedkompositioner med fremragende lyssætning og en dejligt "kærtegnende" fotografering er med til at fuldende det flotte filmarbejde.

Sprød humor
Men der er mere end tragedie i filmen. Der er også meget at grine ad takket være en lunefuld dialog, især mellem Hr. Poul og sorenskriveren (Jesper Christensen). Det eneste problem ved denne humor er, at den ikke altid passer lige godt ind i den overskyggende dystre stemning – og derfor ind imellem godt kan virke lidt malplaceret.

Fremragende skuespil
Snart sagt alle skuespillere lever sig fuldt og helt ind i Jørgen-Frantz Jacobsens historie: Naturlige, uanstrengte og meget troværdige præstationer. Ikke noget med hverken utydelige eller for tydelige udtalelser.

Konstant sitrende begær

I titelrollen er Anneke von der Lippe meget overbevisende med sit konstant sitrende begær. Lars Simonsen formidler den tiltagende frustration flot, og i birollen som sorenskriveren leverer Jesper Christensen filmens tredje meget store præstation.

Elskelige biroller

Jens Okking og Trond Høvik er elskelige i deres biroller. Gunner Møller Pedersen har komponeret lyrisk, episk underlægningsmusik med smuk brug af salmen "Sorrig og Glæde" som filmens hovedtema.

Overvejende roser
Der var faktisk overvejende roser til Malmros blandt filmanmelderne: "Betagende Barbara", "Et mesterværk", "Storladne billeder af færøsk natur. Men det er småt med lidenskaben", "Et vildt forrevet billeddigt, et prægtigt underholdende epos af den slags, der hverken lader sine personer eller tilskueren i ro", "Solid underholdning og intenst kærlighedsdrama" og "En smuk og sanselig filmatisering". Blandt de mere negative ytringer lød det bl.a.:  "Nils Malmros' store livtag med Jørgen Frantz-Jacobsens roman forløser kun forlæggets lidenskab halvt" og "For meget folkedans skader erotikken i ellers flot Malmros-film".