Born on the Fourth of July (1989)

Oliver Stone vandt meget symptomatisk en Oscar for sin iscenesættelse af denne film. En film, der til det yderste af fingerspidserne er så amerikansk, at det sætter sig i kroppen på alle, der oplever filmen.

Kæmp for dit land
Det er historien om den gode, korrekte og håbefulde knægt Ron Kovic (Tom Cruise), der i sine unge dage beslutter sig for, at han vil tjene i hæren. Et af hans hovedargumenter er dét rigtigt gode, som amerikanerne elsker: Han vil kæmpe for sit land! Han er nemlig amerikaner, så det vil noget.

Svigermors drøm
Det får vi – på tilsvarende amerikansk facon – slået fast allerede i filmens (meget lange) anslag. Her ser vi den unge Ron som "rigtig dreng". Han har de helt rigtige interesser: Baseball... og kønne piger. Hans forældre sukrer i flæng om deres dejlige, rigtige søn, sakkarinsødt akkompagneret af John Williams' fedtede underlægningsmusik og hovedtema.

Rigtig mand i krig
Da Ron bliver lidt større, og altså har taget sin beslutning om at drage i krig i Vietnam, er det med applaus fra forældrene, omend mutter skjuler en tåre i forklædet.

Paralyserende krig
Snart er vi for en kort bemærkning rykket i krig. Her skriger og slider Ron sig til et par kugler i brystet – og dermed en lammelse for livet fra bæltestedet og nedefter.

Ingen krigshelt
Men han har kæmpet for sit land! Problemet (og filmens tema) er bare, at hjemme i USA er befolkningen særdeles utilfreds med Vietnamkrigen, så man vil ikke bare betragte Ron og kammesjukkerne som ægte krigshelte.

På et usselt hospital
Her ligger Ron så på et usselt hospital og får skiftet voksenble og kateder i ny og næ. Hvad hjælper alle krigsdekorationer og moraler om at kæmpe for sit land, når man ligger ensom i sengen uden det elskede lands opbakning?

Den bitre hjemkomst
Omsider kommer Ron hjem i sin kørestol, men kun for at blive yderligere forbitret. Selv hans lillebror tager kampen op mod den krig, som Ron så omhyggeligt forsvarer.

Grimme ord i hjemmet
For at afreagere lidt råber Ron "penis"(!!) i sit meget kristne hjem, hvilket bringer mutter i noget, der ligner forargrelsens koma. Fatter forsøger med patriotiske klap på ryggen at muntre sønnen lidt op, men lige meget hjælper det. Ron er fortabt, og han er virkelig langt nede i kulkælderen. Men så finder han endelig en anden og mere konstruktiv måde at få afreageret på, og han begynder at ane lyset for enden af tunnellen.

Klistrede scener
Tom Cruise klarer skærene fint i den altdominerende hovedrolle. Men det mastodontvamle manuskript styrer i så høj en grad, at næsten alle scener bliver klistrede.

God mellemperiode
I en god mellemperiode, hvor det vamle er stat lidt i bero, fornemmes det, hvilken god film, der er gået tabt i "Born on the Fourth of July". Potentialet gemmer sig ikke langt under overfladen.

Skriger til himlen
Blandt skuespillerne er Rons mor uden tvivl værst, men faren følger også "pænt" efter. Deres roller er begge så arketypisk sukkersøde, at det skriger til himlen.

Vammel start
Filmens begyndelse minder i voldsom grad om slutningen på så uendeligt mange dårlige amerikanske film. Men det er da lidt alternativt at starte mest vammel for så at ebbe ud i noget mere relevant.