Eraser (1996)

    Et U.S. Marshal-teammedlem hjælper med at sikre vidner en ny identitet. Han "sletter" dem, derfor kaldes han en "Eraser".


    HURTIGT SLETTET

    "Eraser" er sin titel til trods ikke slet. Den er ganske vist slettet fra hukommelsen hurtigt efter sidste scene, men mens den veltimede action står på, er underholdningen absolut hjemme.

     

    Kommer, når der kaldes

    Arnold Schwarzeneggers John Kruger arbejder i et U.S. Marshal-team med at sikre vidner en ny identitet. Han "sletter" dem, derfor kaldes han en "Eraser", og måske lader han dem dukke op igen, når retssystemet kalder på dem.

    Vidnernes beskytter
    Men frem for alt fungerer han som vidnernes beskytter. Da Lee Cullen opdager alt for meget om en hemmelig våbenhandel, bliver også hun en af Johns "klienter". Men at beskytte Lee bliver en ekstra livsfarlig opgave, og John bliver nødt til at søge hjælp hos sin tidligere læremester Robert Deguerin.

     

    Læremester eller fjende?

    Sagen udvikler sig til at blive mere og mere nervepirrende, især da læremesteren viser sig at være en af Johns modstandere, der sætter alt ind på at få dræbt både Lee og John.

    Humoristisk distance
    "Eraser" er effektiv action, og takket være en vis humoristisk distance til de blodige opgør og de mange vanvittige våbentyper, er filmen et helt acceptabelt bekendtskab.

    Medrivende action
    Mange actionscener er af samme grund medrivende. Det er især opslugende, da Arnold kaster sig ud fra et fly for at gribe en faldskærm og blive viklet ind i den, inden han lige når at komme fri af alle snorene.

    Højt hævet over havnen
    Eller da han sammen med Lee og skurken højt hævet over havnen kæmper for ikke at falde ned fra en container, der svæver i en kran. Men et par actionscener er knap så troværdige. Fx er de løsslupne krokodiller i et zoo tydeligt computerskabte.
     

    Vanligt veloplagt

    Schwarzenegger er vanligt veloplagt, og James Caan yder ham værdigt modspil. "Eraser" er fyldt til bristepunktet med flot action, også på lydsiden, hvor surround-effekten virkelig kommer til sin ret. Potent og militant musik af Alan Silvestri.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024