Mercury Rising (1998)
En degraderet politiagent skal finde en autistisk dreng. Han erfarer efterhånden, at de begge er i alvorlig livsfare.
DRENG I PATRONREGN
Film med autistisk tema:
Rain Man (1988)
Mercury Rising (1998)
Her i nærheden (2000)
Inspector Lewis: And the Moonbeams Kiss the Sea (tv) (2008)
Superbror (2009)
Denne i bund og grund meget banale actionthriller er interessant og skiller sig ud fra mængden af én årsag: Den autistiske dreng Simon Lynch (Miko Hughes) menneskelig– og blødgør det patronomsuste plot. Uden denne særlige dreng, hvis evner og væremåde giver fortællingen et raffinement, ville "Mercury Rising" have været temmelig tynd.
Ublodige opgaver
Bruce Willis spiller (som så mange gange før) en politimand, i denne film kaldet Art Jeffries. Han er ved at falde lidt af på den, og efter at have optrådt "upassende" efter en væmmelig og unødvendig massakre, degraderes han til aflytningsopgaver samt opgaver af lignende ublodig karakter.
I alvorlig livsfare
Art har ikke drømt om, at han igen kan komme i alvorlig livsfare, da han påtager sig opgaven med at finde den bortblevne autistiske dreng, der har mistet sine forældre efter en koldblodig nedslagtning.
Skumle bagmænd
Men da Art først har fundet drengen, begynder det at gå op for ham, hvor truet, han og drengen er, og hvorfor, skumle bagmænd i dén grad er opsat på at få fat i dem.
Et ubrydeligt kodesprog
Der er tale om et ubrydeligt kodesprog, som bureauet NSA ("No Such Agency") har kreeret til hemmelige formål. Men en dag får bureauet en opringning fra den 9-årige Simon. Han har brudt koden, som ved en fejl var skrevet ind i et opgavehæfte...
Stopfyldt med klichéer
"Mercury Rising" er stopfyldt med actionklichéer, som det er svært bare at trække på skuldrene ad. Alec Baldwins rolle er umanerligt væmmelig, og næsten alt, hvad han siger og gør, virker urealistisk.
Flot drengepræstation
Som nævnt udgør drengen Simon det mest positive ved filmen. Miko Hughes spiller fænomenalt den meget svære rolle. Bruce Willis' rolle er desværre alt for unuanceret og er skrevet nøjagtigt til ham, så han – uoriginalt nok – kan ligne sig selv fra de fleste tidligere actionroller, han har spillet. Den rutinerede instruktør Harold Becker giver således, trods alle banaliteter, prøver på sit talent.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1998, USA, Action, Krimi, Drama, Børn på film, Biler på film, 107 min.
Dansk titel: Kodenavn Mercury- Bruce Willis (Art Jeffries)
- Miko Hughes (Simon)
- Alec Baldwin (Nicholas Kudrow)
- Chi McBride (Tommy B. Jordan)
- Robert Stanton (Dean Crandell)
- Peter Stormare (Stayes)
- Kevin Conway (FBI Chief Lomax)
- Kim Dickens (Stacey)
- John Carroll Lynch (Martin Lynch)
- John Doman (Supervisor Hartley)
- Richard Riehle (Edgar Halstrom)
- Chad Lindberg (James)
- Jude Ciccolella (Agent Blackwell)
- Bodhi Elfman (Leo Pedranski)
- Jack Conley (Det. Nichols)
- Steve Rankin (Helicopter Pilot)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation