Raising Cain (1992)

John Lithgow spiller her hele fem roller – udover selv at være splittet op i fire personligheder, spiller han nemlig også sin egen gamle far. Til daglig er han Carter, den rolige, tilsyneladende elskende familiefar, som alle nærer stor tillid til.

Glimrende anslag
Men det går ret hurtigt op for tilskueren, at Carter er mere end bare Carter, da han i filmens glimrende anslag kvæler en kvinde for at kunne foretage forsøg med hendes søn. Fire andre børn – inklusive Carters egen datter – skal medvirke i forsøgene, som Carters far skal foretage.

Forsøg med personligheder
Forsøgene går ud på at splitte børnenes personlighed i talrige stykker. Carter er selv blevet spoleret af sin vanvittige far, der i tidernes morgen eksperimenterede ud fra en psykologisk beretning om en en dreng ved navn Cain.
 

Ingen mistanke

Carters kone Jenny (Lolita Davidovich) bliver i første omgang meget forbavset over at se sin mand som helt andre personligheder. Igennem flere år har hun end ikke fattet mistanke til Carters sygdom (i sig selv temmelig utroligt/utroværdigt).

Splittet rolle
John Lithgow viser rimeligt skuespil i den multisplittede rolle og udgør samtidig filmens absolut største underholdningselement. Der er dog også ganske passable præstationer mellem birollerne (altså de biroller, John Lithgow ikke selv spiller).

Visuelt stemningsfuld
"Raising Cain" er en visuelt ganske stemningsfuld gyser, men historien er desværre for overfladisk og savner nerve. Så vi når aldrig rigtigt at blive revet med.