The Lava Field (2014)

Visuelt elegant islandsk miniserie, der sender os ud i sagalandet med meget smuk natur, men i en mindre vellykket dramaturgi. "The Lava Field" fortæller en helt igennem unuanceret historie om kriminalbetjenten Helgi Marvin (Björn Hlynur Haraldsson), der har rod i privatlivet og kæmper med sit temperament. Flere gange er han tæt på at miste sit job, fordi han gerne bruger næverne, før han tænker. Nu kommer han helt ud på landet, da en finansmand findes myrdet, og snart trækker opklaringsarbejdet tråde til det kriminelle underliv i Island. Problemet er bare, at det er vanskeligt at få fat i de fældende beviser.
 

Björn Hlynur Haraldsson er miniseriens bedste skuespiller med et trods alt ganske passabelt portræt af kriminalbetjenten Helgi. Herudover er spillet på både kollega- og skurkefronten temmelig middelmådigt. Samtidig er her påfaldende meget underlægningsmusik – faktisk helt igennem kvælende. Det er absolut nemmere at tælle minutterne uden musik, for dem er der ikke mange af. Stemningsbrummen og brusende violiner ud over det hele, så hjernecentrene kommer på absolut overarbejde. Det er ikke muligt for miniserien at fastholde intensitet og troværdighed alene på den smukke natur. Det siger næsten sig selv.

Men det er alligevel så stærk en mystificerende og til dels formørkende omstændighed, at serien opnår en vis identitet – sammenlagt med brudstykkerne af originalitet i historien. Der er nok også for lidt tid over fire episoder til at udvikle de enkelte rollefigurer. Fuld kraft på klichéerne fra start hjælper ikke serien ud af identitetskrisen.