Det stod i avisen (1962)

En hel hær af kendte danske skuespillere stiller op i denne temmelig ligegyldige serie af fortællinger – en episodefilm. Seks forskellige småhistorier fra det virkelige liv pludre-kædes på "forunderlig" vis sammen (i hvert fald nogle af dem). Som det blev fremhævet i filmens program: "Historien er ikke fri fantasi! Eller rettere sagt, historierne er sande alle seks. Det, De ser på lærredet, er sket i virkelighedens Danmark for ikke ret længe siden."

Spildte kræfter
Problemet er bare, at ingen af disse "baseret på virkelige hændelser"-historier er bare den mindste smule iøjnefaldende. Om instruktør Peer Guldbrandsen har villet opnå en slags "banaliteternes sammenslutning" er uvist – under alle omstændigheder må "Det stod i avisen" siges at være spild af skønne kræfter: Henning Moritzen, Hanne Borchsenius, Susse Wold, Ebbe Langberg, Asbjørn Andersen, Karen Lykkehus, Ove Sprogøe, Axel Strøbye, Poul Reichhardt og Ebbe Rode – for blot at nævne nogle stykker... Og mange af dem uden rollenavn, men i stedet fx "Ung mand, der søger værelse".

Kæreste- og ægtefolk

I korte rids handler filmen om kærestefolk, der skilles under fx en dramatisk kaffekopssmidning, eller om ægtefolk, der får krøltoppe på den ene eller anden vis (som regel via amors pile) og køber sig en barnevogn. Den handler også om en ung mand, der meget gerne vil opstøve interessante historier ved at finde frem til folkene bag små rubrikannoncer i avisen. Og så er der den henrivende kvinde, der lige kan smyge sig ned i en aflagt balkjole for siden at blive forført af en (væsentligt ældre) mand!

Livets mange facetter
Disse historier skal på skrækindjagende vis flettes sammen af anekdotiske digte, der opsummerer "livets mange facetter" – hvad i alverden skal vi bruge det bavl til? Skuespillerne er såmænd veloplagte nok og udgør filmens eneste regulære underholdning.