Bad Boy Bubby (1993)

En sofistikeret blanding af det dybt tragiske, det særdeles psykologisk udfordrende – og det urkomiske. Denne australske specialitet starter barskt og ækelt med en gåsehudsfrembringende karakteristik af den midaldrende Bubby (Nicholas Hope), der holdes indespærret af sin mor (Claire Benito) i en mørk og underdimensioneret lejlighed.

Total isolation
Moren påstår, at Bubby vil dø i verden udenfor – at alle bruger gasmaske derude. Det er nok til at hjernevaske staklen, der overhovedet ikke aner, hvad verden udenfor består af. Således ænser han heller ikke det forkerte i, at moren bogstaveligt talt knepper ham efter forgodtbefindende det ene øjeblik... og banker ham i det næste.

Ud i den store verden
Men en dag vender Bubbys far uventet tilbage, og via en bizar handling giver det Bubby mulighed for at komme ud i den store verden. Skæbnen vil, at Bubby ramler ind i et rockband, der med tiden viser sig at kunne få stor glæde af Bubbys alternative sangkvaliteter.

Troværdigheden ryger
"Bad Boy Bubby" er en stærk oplevelse med ægte og engageret skuespil, men den taber meget, efter at Bubby er kommet ud i det fri, for hér mister filmen det meste af sin troværdighed.

"Her kommer jeg"-morskab

De ændringer, Bubbys psyke går igennem, er ganske enkelt ikke realistiske, når vi lige har set, hvad han har været igennem. Der går for meget sport i at opveje historiens væmmelige, sorte (og brillante) første halvel med "her-kommer-jeg"-morskab af en noget billig karakter.