Ghost Dog: The Way of the Samurai (1999)

Forest Whitaker er forbilledlig i hovedrollen som den isolerede og ikke videre socialt anlagte "Ghost Dog". Han bor på et storbyhustag sammen med en flok duer og er meget omhyggelig med at leve efter samuraiernes gamle og velprøvede livsfilosofi. Og så er han lejemorder!

Omhyggeligt dvælende
Dette særprægede handlings- og personelement er både smukt og vedkommende fortalt i langsomme, omhyggelige og dvælende sekvenser, der adskilles af et skilt med en samurairegel, som vi selv kan læse, samtidig med at "Ghost Dog" læser den op.

Uforudsigeligt
Historien udvikler sig i en meget uforudsigelig retning. Den bliver aldrig actionpræget, og det bliver nødvendigt at engagere sig dybere for at finde og forstå de sande kvaliteter ved Jim Jarmusch' film. Det er næsten som om, fortællingen åndeligt fører os ind i det "mediterende" univers.

Fin humor og barsk vold
Det, der giver filmen mindst én ekstra dimension, er den fine humor, der ofte overrasker og som samtidig næsten "legaliserer" den barske vold, som fortællingen også rummer.

Genrer og stemninger tumbles

Der var generelt rigtig fin kritik af filmen ved dens premiere i 2000, og forventningerne til instruktør Jim Jarmuschs særlige evne til at tumble genrer og stemninger på en uforudsigelig måde blev indfriet.