Martha (1967)

Stort set alle de gode gamle herligt folkelige kræfter er samlet i denne hyggelige folkekomedie om sammenholdets glæder og evnen til at fortrænge hverdagstravlhedens klichéer.
 

En slags idé-forgænger

"Martha" var en slags "idé-forgænger" til Olsen-banden, idet det var her, Henning Bahs og Erik Balling for alvor prøvede kræfter sammen på manuskriptfronten med de tre Olsen-banden-skuespillere i front.

Et uforpligtende liv
Besætningen ombord på den meget rustne skude "Martha" lever et uforpligtende og mageligt liv, mens de sejler rundt på verdenshavene i embeds medfør.

Problemer med pumpen

Selvom der er lidt problemer med en maskinpumpe, er det ikke værre, end at pandefurerne bliver glattet ud, når skibets kok dag efter dag serverer de mest overdådige danske måltider – selvfølgelig også med en god snaps til! Det kommer derfor som et stort chok og en ganske ubehagelig omvæltning for besætningen, da skibets reder O.P. Andersen (Helge Kjærulff-Schmidt) melder sin ankomst som passager i flere dage.

Kunstige manerer
Nu er besætningen dømt til at leve af havregrød og andre yderst sparsomme måltider – efter gældende skibsoverenskomster – samt knokle med at holde skibet i stand og praktisere manerer, der for dem er ganske kunstige.

Nationalfolkeligt
Det går dog heller ikke bedre, end at skibsrederen fyrer hele besætningen og vil have "Martha" til ophugning, og kun i sidste øjeblik lykkes det gudskelov besætningen at redde både skibet og æren på ganske nationalfolkelig maner.

Lettere gumpetung
Som Erik Balling selv har udtrykt det, er "Martha" ikke helt så gennemført, som han kunne have ønsket sig det. Mange ideer måtte sløjfes på grund af indskrænkede indspilningsforhold i Grækenland, og tilbage står en noget mere ensartet og gumpetung folkekomedie, end det var hensigten.

Herlig charme
Men selvom, der er visse sider af filmen, som kunne have været ønsket mere originale, så rummer "Martha" alligevel en charme, der er svær at pille ned: En glad og alt andet end vammel skildring af sammenhold og venskab fortalt med folkekomediens typiske virkemidler, kun ganske sjældent plat.

Veloplagte skuespillere
Skuespillerne er også mere veloplagte end under sædvanlige lystspilforhold, hér træder Erik Ballings fremragende personinstruktion endnu engang tydeligt frem. Poul Bundgaard øver sin kommende Kjeld-rolle med det senere så kendte "Jaja, jeg skal nok!..."