Ernst & lyset (1996)

    En forretningsrejsende er på vej hjem til konen, da bilen pludselig standser, og en fremmed mand, der påstår han er Jesus, stiger ind.


    MARKANT HUMOR

    Jens Jørn Spottag og Søren Østergaard udgør de eneste skuespillere i denne særdeles utraditionelle – og Oscar-nominerede – danske kortfilm. På blot elleve minutter bliver vi vidner til et absurd scenarie, der bygger på en sværvægts-humoristisk sans.


    Jesus som tomler
    Den omrejsende Ernst (Jens Jørn Spottag) samler ufrivilligt en tomler op. Tomleren (Søren Østergaard) påstår, at han er Jesus og forsøger at overbevise Ernst ved at sætte bilen i stå og starte den igen... blot ved tankens kraft! Det lykkes dog ikke "Jesus" at overbevise Ernst, der blot blinker med øjnene, når den mystiske mand tryller med bilen.

    Sprudlende dialog
    Skønt duet-skuespil med en sprudlende dialog i nogle fint karikerede situationer. Kortfilmen mister dog lidt for hurtigt pusten og har svært ved helt at brænde igennem.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1996, Danmark/KortDok, Drama, Biler på film, 11 min.

    Dansk titel: Ernst og lyset
    Instr: Anders Thomas Jensen, Tomas Villum Jensen Prod: Anders Thomas Jensen, Kim Magnusson, Tomas Villum Jensen Manus: Tomas Villum Jensen Foto: Jens Schlosser Klip: Kenneth Kainz Mus: Frans Bak
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste kortfilm