Valgaften (1998)

    En ivrig vælger kommer sent i tanker om valgdagen og må haste til urnerne. Men taxachaufførerne går ham på nerverne.


    INSPIRERET ALVORSKOMIK

    Anders Thomas Jensen instruerer talentfuldt og inspireret denne kortfilm, der på trods af sine blot elleve minutters spilletid rummer stor intensitet. Den ivrige Peter bliver i sidste øjeblik mindet om valgdagen og forsøger i hast at nå at afgive sin stemme. Med tyve minutter igen til valgstederne lukker, prajer han en taxa.

    Racisme bag rattet
    Taxachaufføren er imidlertid racist til fingerspidserne, og Peter står af i raseri for at praje en ny taxa. Men den næste chauffør er ikke bedre. Heller ikke den tredje kan dy sig for at kaste om sig med racistiske bemærkninger, så Peter må til sidst løbe gennem regnen.

    Slående humor
    Fortalt med en slående humor, der ind imellem rammer danskerne og "danskheden" på kornet. Veloplagte skuespillere medvirker til at gøre oplevelsen mindeværdig. Den altid spøjst morsomme Ole Thestrup lyser op som en af taxachaufførerne.

    Mangler sidste pift
    Holdt i en stærk og enkel fotografering har kortfilmen også det visuelle udtryk på sin side. I helheden må oplevelsen dog siges at mangle det sidste pift for helt at have fortjent sin Oscar-nominering.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1998, Danmark, Drama, 11 min.

    Dansk titel: Valgaften
    Instr: Anders Thomas Jensen Prod: Kim Magnusson, Tivi Magnusson Manus: Anders Thomas Jensen Foto: Jens Schlosser Klip: Anders Villadsen
    Priser
    • AAN - Bedste kortfilm