17 op (1989)

Teenageren Sally (Jane Eggertsen) kæmper sin egen lille kamp for overlevelse i et firser-slumkvarter, omgivet af drengebander, arbejdsløse fodboldfanatikere med fyldte barnevogne, ligeglade forældre, udstødte indvandrere – og en møgbeskidt lillebror.

Fortærsket opstillet
I dette fortærsket opstillede miljø er det sin sag at finde lyspunkterne, men den kække Sally har sine helt egne metoder, og trods et indre had mod fremmede, danner hun makkerskab med Zuhal (Mia El Mousti), en jævnaldrende tyrker, der er på vej ind i et arrangeret ægteskab.

Hele armen
"17 op", der senere har forsøgt sig med titlen "Sallys bizniz", giver den hele armen i forsøget på at skabe et gruopvækkende betonmiljø med tabere i flæng, men mange scener bliver langt mere søgte end stemningsmættede. Skuespillet er ofte ufrivilligt komisk. Den mægtige sanger "Bamse" har dog en fin birolle som lavmælt vicevært.

Pressen skrev

Udtalt delte meninger prægede samtidens dagbladsanmeldelser: "B.T. [Kim Schumacher] trutter begejstret i trompeten: ""17 op" er en poetisk rap, sjov børnefilm, det får plysset i biografsæderne til at lette" // "Har gode hensigter, men savner en historie at fortælle" // "Kære Brita Wielopolska: "Hodja fra Pjort" havde en egen charme. Men din elevatortur til "17 op" er mere manér end mening. Desværre!"

"Det er dansk og stadig lige dårligt"

"Velgørende brud på den velmenende socialrealisme" // "Alvor og humor, så det klodser" // "Det er dansk og stadig lige dårligt: Endnu et dansk makværk" // "Den groteske billedfantasi gør "17 op" seværdig – selv om historien aldrig bliver helt ægte og nærværende" // "Både stærk og morsom" samt "Fine drømme i døende beton".