Landsbylægen (1961)

"Det hele er serveret saa rent ud fabelagtigt dilettantisk – i en hjælpeløs uformaaenhed, hjertegribende. Scenen, hvori den slemme dame stirrer længe og intenst paa en marmorengelstatue (det er symbolsk, forstaar De) og den gode damer spørger hende: "Er De ikke sulten" – er pyramidalsk. I bogens aand kunne englen godt have været af marcipan." Sådan skriver forfatteren Harry Kjeld Meier bl.a. i en lang kronik om dilettanteriets blomstring og den danske film "Landsbylægen" i Aarhus Stiftstidende den 19. februar 1962 under overskriften "Tilbageblik paa "Landsbylægen".

Dramatisk folkelighed

"Landsbylægen" er faktisk forholdsvis gennemarbejdet dramatisk folkelighed med Ebbe Langberg og Ghita Nørby som frontfigurer. Her er ikke tale om et typisk lystspil, snarere forsøger man at finde "nerven" i Ib Henrik Cavlings roman om den unge læge, der kommer til byen og udkonkurrerer den gamle og drikfældige læge.

Nye patienter
Da først lægen Jens Winther (Ebbe Langberg) har slået sig ned i byen og har fået sine første patienter, begynder byens og den nærliggende øs beboere at indse, at den gamle læge Alfred Kjærgaard (Knud Hallest) ikke har gjort sit arbejde godt nok.

Dramatisk højdepunkt
I filmens dramatiske højdepunkt sejler Winther og hans friske hjælper Grethe Strand (Ghita Nørby) ud til øen og foretager en nødforløsning på fyrmesterens kone – hvis ikke de var kommet, kunne det være endt grueligt galt... Vi slipper ikke helt for vamle indslag, men "Landsbylægen" er alligevel sober og veldrejet med masser af tidens yndige kvindeskuespillere og en sympatisk birolle til Johannes Meyer.