Små ulykker (2002)

Annette K. Olesens "Små ulykker" er en stærk og umiddelbar, vedkommende dansk film, der rammer mange af gennemsnitsfamiliens traumer og småproblemer i bull's eye. Men i Kim Fupz Aakesons manuskript findes også lidt for mange traumer og småproblemer og lidt for mange velkendte typer. Vi trænger snart til dansk filmfornyelse.

Et andet gennembrud
Jørgen Kiil får sit store "andet gennembrud" i en for ham ganske ny og tiltrængt udfordrende rolle som filmens rummelige og lune midt- og omdrejningspunkt, familiefaren John. Han får nok at se til, da hans kone dør.
 

Vidt forskellige reaktioner

Hans tre vidt forskellige børn reagerer tilsvarende vidt forskelligt på morens død. Den "mærkelige" Marianne (Maria Rich) bliver ganske knust, den "kunstneriske" Eva (Jannie Faurschou) er fuldstændig ligeglad, mens karrieremanden Tom (Henrik Prip) har for travlt til overhovedet at tage sig af det.

Døden som tema
De voksne børns forskellige indfaldsvinkler til døden, og hvordan familien skal komme videre, er filmens store tema. Men manusforfatteren har ikke syntes, der var nok typer i dén kernehistorie...

Overflødige personer
Derfor har Fupz Aakeson proppet to for fortællingen i bund og grund overflødige personer ind: Parret Søren (Jesper Christensen) og Hanne (Karen-Lise Mynster) Kreilberg – "krøblingen" med slidgigt og hans kone, der "modvilligt" ender i et sidespring.

Ingen konstant dybde
Når komediedramaet får lov til at fyre sine typer af mere dybdegående, fungerer den rigtigt godt. Jørgen Kiils person og type er klart filmens mest sympatiske, efterfulgt af Jesper Christensens frustrerede sofapatient. Jannie Faurschou leverer sit livs præstation som den ustabile og udadtil kyniske kunstnersøster.