Six Feet Under [1] (2001)
Efter faderens død i en ulykke står to sønner alene med en begravelsesvirksomhed. Samtidig truer en stor branchespiller med at fryse dem ud, hvis ikke de vælger at sælge.
PÅ KANTEN AF LIVET #1
Sammenhængende i denne serie:
Six Feet Under [1] (2001)
Six Feet Under [2] (2002)
Six Feet Under [3] (2003)
Six Feet Under [4] (2004)
Six Feet Under [5] (2005)
At henlægge en kernehandling til selveste dødens univers er i sig selv en vovet bedrift. Det er jo tabu og ikke sådan noget, man bare lige kimser ad. Men lagt i hænderne på hovedforfatter Alan Ball er mulighederne nærmest uendelige for at skabe et univers, hvor døden balancerer på kanten af livet - eller omvendt.
Uhyre vellykket
Første sæson af "Six Feet Under" er sagt uden omsvøb uhyre vellykket. Det er tv-serie på meget højt niveau og i en kompromisløs ærlig tilgang til livets små og store spørgsmål. Det er fascinerende, som brikkerne falder så tidligt på plads uden at skurre: Serien er fuldendt dygtig til at tegne personer, miljøer og kriser uden at forfalde til hverken sensation eller krukkeri.
Traditionsrig virksomhed
Som kernen i historien finder vi brødrene Nate og David Fisher, der efter faderens død står alene tilbage med en traditionsrig begravelsesvirksomhed, American Style. Det indebærer ud over mødet med sørgende pårørende også omfattende ligsminkninger og afholdelse af ceremonier med åbne kister.
Holder på hemmeligheden
Efter mellembroderlige gnidninger begynder der at tegne sig et billede af en virksomhed i fornuftig form, med moderen og lillesøsteren i kulissen. Nate finder helt fra begyndelsen af serien sammen med den sammensatte Brenda, mens David er skabsbøssen, der meget gerne vil holde på sin hemmelighed.
Masser af nuancer
Serien nuancerer både sine hoved- og birollepersoner fra første afsnit. Det er sjældent at møde en serie, der er så selvsikker i stil og målsætning allerede fra begyndelsen.
Ingen musik
En af de helt store autenticitets- og ærlighedsfaktorer ved "Six Feet Under" er fravalget af underlægningsmusik. Musik er ganske enkelt ikke en hovedrolleindehaver, og det er kun i ganske korte og velafmålte sammenhænge, at toner opstår ud af en særlig stemning. Det former en stærk følelse af nærvær og bidrager i høj grad til sammensmeltningen mellem tv-univers og tilskuer.
Skævt univers
Skuespillerne er så meget en del af det noget skæve univers, at indlevelsen virkelig kan mærkes. Peter Krause og Michael C. Hall sætter begge meget stærke ansigter på deres respektive og meget forskellige bedemænd. Frances Conroy er sitrende usikker som enke med ønsker om et mere levende liv. Og Lauren Ambrose brænder spektakulært igennem som lillesøster Claire: Rebel med lynende øjne og stærk karisma.
Fantasifulde drømmesekvenser
Som den (hurtigt) afdøde far er Richard Jenkins i små fantasifulde drømmesekvenser et herligt og humoristisk pust, blot én blandt mange virkelig overbevisende birollepræstationer. I det hele taget er første sæson en ualmindelig bittersød tv-perle med uendelig mange nuancer.
Elegant & oprigtigt
Første sæson kredser samtidig elegant og oprigtigt om det centrale homoseksuelle tema. David er bøsse, men har meget svært ved at komme ud af skabet. Det er et både opløftende og nuanceret handlingselement, der aldrig forfalder til andre stereotyper, end de, der reelt set er i natteliv og i mellemmenneskelige misforståelser. David og hans kvaler med at springe ud for brormand, søskende og i det hele taget er endnu et af sæsonens fuldt ud funklende portrætter.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2023
Fakta om filmen
2001, USA, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, Teenagere, 690 min.
Dansk titel: Six Feet Under [1. sæson] (tvs)- Peter Krause (Nate Fisher)
- Michael C. Hall (David Fisher)
- Frances Conroy (Ruth Fisher)
- Lauren Ambrose (Claire Fisher)
- Freddy Rodríguez (Federico Diaz)
- Mathew St. Patrick (Keith Charles)
- Rachel Griffiths (Brenda Chenowith)
- Richard Jenkins (Nathaniel Fisher)
- Eric Balfour (Gabe Dimas)
- Gary Hershberger (Kroehner Representative)
- Jeremy Sisto (Billy Chenowith)
- Ed Begley Jr. (Hiram Gunderson)
- Dean Norris (Det. Shea)
- Joanna Cassidy (Margaret Chenowith)
- Robert Foxworth (Dr. Bernard Chenowith)
- Sandra Oh (Porn Startlet)
- Jordan Ladd (Ginnie)
- Bill Cobbs (Mr. Jones)
- Ed O'Ross (Nikolai)
- Wade Williams (Paul Kovitch)
- Matt McCoy (Slick Funeral Director)
- Illeana Douglas (Angela)
- John Billingsley (Boring Man)
- Steven Pasquale (Kurt)
- Tony Perez (Paco's Father)
- Justina Machado (Vanessa Diaz)
- Van Epperson (Angry Man)
- Marina Black (Parker McKenna)
- Jed Allan (Dr. Feinberg)
- Missy Yager (Jennifer Mason)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GG - Bedste tv-skuespillerinde (Conroy)
- GG-N - Bedste tv-serie
- GG-N - Bedste tv-skuespillerinde (Griffiths)
- GG-N - Bedste tv-skuespiller (Krause)