Krudt og klunker (1958)

    Historier om den hjertelige familien Jacobsen og deres hverdag i 1890'ernes København.


    FESTLIG FAMILIEKOMEDIE

    Et af de mere vellykkede danske 1950'er-lystspil, med en spraglet og springende historie og et hav af lystspilsskuespillere i fuld vigør: "Krudt og klunker" fører os tilbage til 1890'ernes København, hvor familien Jacobsen – under ledelse af professor professor Edward Jacobsen (Gunnar Lauring) – oplever mange spøjse og underholdende begivenheder.

    Kulør på tilværelsen
    Edward Jacobsen afprøver blandt andet et nyt apparatur, der kan måle menneskets intelligens ved hjælp af hovedets form. Professorens fire børn forstår nok at sætte kulør på tilværelsen.

    Slavehandlere i Nyhavn
    Da de beslutter sig for at sælge deres lillesøster til slavehandlere i Nyhavn(!), hopper bådsmanden Hans (Jørgen Reenberg) med på ideen, hvilket bringer ham i nærheden af husets stuepige, som han falder pladask for.

    Festligt og farverigt
    Således trækkes vi med rundt i et festligt og farverigt univers af spøjse ideer, som næsten ikke kan undgå at glæde såvel børn som voksne.

     

    Med på ideen

    Skuespillerne er i hvert fald med på ideen, og Bodil-vindende Gunnar Lauring folder sig ud som aldrig før. Kjeld Petersen har sine øjeblikke som fængslet slangetæmmer, mens Dirch Passers mikroskopiske optræden som fotograf i filmens slutsekunder næsten ikke er værd at nævne.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1958, Danmark, Komedie, Historie, Børn på film, Familie, Dyr på film, 78 min.

    Dansk titel: Krudt og klunker
    Instr: Annelise Hovmand Prod: Johan Jacobsen Manus: Annelise Hovmand, Finn Methling Baseret på: romanen "Midt i en Klunketid" af Benjamin Jacobsen Foto: Rudolf Frederiksen, Verner Jensen Mus: Erik Fiehn
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste skuespiller (Lauring)